Sådan får I hele Spejdermetoden i spil

Helt almindelige spejderaktiviteter som orientering og besnøringer kan skæres på mange måder. Og hvordan vi udformer aktiviteten, er afgørende for, om vi lykkes med at udfordre og udvikle spejderne.

Fx kan man gennemgå kortsignaturer og højdekurver som ’røv til bænk’-undervisning. Eller man kan introducere det på en tur i skoven, hvor hver patrulje afprøver principperne bag. Forskellen er ikke aktiviteten, men hvordan vi arbejder med den.

Den måde, vi forsøger at lave aktiviteter på, er beskrevet i Spejdermetoden, som netop er blevet opdateret.

Syv elementer i samspil

Spejdermetoden indeholder syv elementer, der alle er vigtige. Et element i sig selv gør det altså ikke. Så selvom friluftsliv er en vigtig del af metoden, kan man godt lave kedeligt spejderarbejde, selvom man er ude til hvert møde.

Alle syv elementer skal i spil og samspil. Ikke nødvendigvis alle til hvert møde, men over en periode bør man komme rundt om alle elementer. Det kan lyde kompliceret, men det er det ikke, hvilket eksemplerne gerne skulle vise.

Miniguide: Sådan kan I arbejde med de syv elementer

1. Spejderlov og -løfte

Vi arbejder ud fra et fælles værdisæt, som er beskrevet i vores spejderlov. Grundlæggende handler det om, at vi gerne vil udvikle spejderne til at opføre sig ordentligt. Det kan lyde gammeldags, men forhåbentlig går det aldrig af mode at være en god kammerat.

En vigtig del af dette element er, at vi jævnligt sætter ord på de værdier, loven indeholder. Og ikke mindst, at vi som ledere efterlever værdierne og selv er det gode eksempel.

2. Patruljer

Vi bruger små grupper, patruljer, som udgangspunkt for mange aktiviteter. De små grupper skal skabe tryghed. Og samtidig giver patruljeinddelingen overblik over spejdernes forskellige kompetencer, og hvordan de sættes i spil i opgaveløsning.

Elementet hedder netop patruljer (i flertal), da spejderne sagtens kan indgå i flere patruljer. Fx i en fast patrulje hjemme i troppen og i en anden patrulje, som de tager på adventureløb med.

3. Learning by doing

Undersøgelser viser, at mange børn og unge er trætte af lange skoledage og stillesiddende undervisning. De vil gerne dygtiggøre sig, men i fritiden vil de helst undgå tavle, papir og blyant. Derfor er learning by doing måske vigtigere end nogensinde. Vi lærer ved at gøre, eksperimentere og handle og derved få erfaringer. Ligesom det er vigtigt, at vi skaber rammer for at reflektere over den læring, der har været i aktiviteterne.

Der tales meget om curlingbørn, hvor forældrene gør alting for dem, så de ender med at blive tillært hjælpeløse. Hos os er det vigtigt, at spejderne selv afprøver og udfører. Men ting ta’r tid. At lære ved at handle og eksperimentere kan virke som en langsom arbejdsform. Til gengæld er den mere virkningsfuld og læringen mere langtidsholdbar.

4. Samfundsengagement

Vi tror på det, vi laver til spejder, og på, at der kommer gode mennesker ud af det. Derfor vil vi også gerne række ud over spejderhytten. For mange ledere kan det virke uoverskueligt og lugte af politik og store projekter. Men engagementet kan sagtens udleves i de små ting.

Prøv at grave en plasticpose ned på spejdergrunden, og følg med i, hvor længe nedbrydningen tager. Det kan også være at invitere en skolekammerat med i vores fællesskab, eller få modet til at bruge det, man har lært om at være en god kammerat, som middel mod mobning i skolen.

Med alderen kan mere komplekse samfundsforhold inddrages. Det kan fx være, at klanen vil protestere mod nedlæggelsen af kommunens ungdomshus eller arrangere sommerferieaktiviteter for lokale børn med særlige behov.

5. Medbestemmelse

Noget, der motiverer, er muligheden for medbestemmelse – uanset om man er 3 år, 23 eller ’rigtig’ voksen. For de yngste skal medbestemmelsen være meget konkret og nærværende – fx ’der er to aktiviteter nu, hvilke vil du starte med?’

Ældre spejdere kan være med til at bestemme indholdet for den næste måneds møder og have ansvaret for at gennemføre dele af møder og ture.

Det ser ud til, at der – generelt set – er forskel på, hvad der er vigtigst for piger og drenge at have indflydelse på. Mens mange piger finder det vigtigst at kunne bestemme, hvem man er sammen med (altså relationerne), finder mange drenge det vigtigst at have indflydelse på, hvad man skal lave (altså aktiviteterne).

6. Friluftsliv

I naturen er der plads til både store armbevægelser og tanker, og ophold i naturen understøtter mange dele af vores udvikling. Det handler både om brug af krop og sanser, om nysgerrighed, sprogforråd og koncentrationsevne.

Og så kan naturen udfordre os, når det fx stormer den dag, vi er på cykeltur, eller når vi går vild på et natløb. I en verden, hvor børn og unge er meget ”passet på”, er det vigtigt med rum, hvor man mærker sig selv, suset og grænserne. Det, vi laver, må gerne være spændende, men ikke farligt.

Vi skal bruge naturen nuanceret, derfor er dette metodeelement bl.a. beskrevet med ordene stille, vilde og nysgerrige. Nogle gange skal vi skabe rammer for stilheden, fx i gemmelege eller snigeøvelser, mens vi andre gange skal skabe rammer for det vilde, fx via en mudderglidebane.

7. Personlig udvikling

Traditionelt har vi til spejder fokuseret meget på fællesskaber. At kunne indgå i dedikerede fællesskaber er en vigtig del af et godt liv. I den opdaterede metode sætter det nye element ’personlig udvikling’ også fokus på, at hver enkelt spejder skal kunne mærke sin egen udvikling.

Det ser ud til, at mange spejdere har svært ved at se og sætte ord på, hvordan de udvikler sig til spejder. Da alle mennesker har et ønske om at blive bedre og dygtigere, er det en problemstilling, vi bør tage alvorligt.

Vi skal derfor huske at have fokus også på den enkelte spejders udvikling. Ikke via store forkromede og nedskrevne udviklingsplaner for spejderne, men ved opmærksomhed på og anerkendelse af den enkeltes fremskridt og ved at være nysgerrig på dem som mennesker og spørgsmål på deres trivsel og udvikling.