Sagnet om Sankt Georg

Historien om Sankt Georg begynder for mange hundrede år siden. Georg var søn af en officer i den romerske hær, og som sin far blev også Georg soldat, så snart han var gammel nok. Han var en dygtig kriger og blev hurtigt forfremmet.

En dag på vej hjem kom han til den lille by Silene. I Silene havde der længe boet en drage i en sø uden for byen. Dragen var en plage for indbyggerne og for at holde sig gode venner med den, gav de den hver dag et får at spise. Da der ikke var flere får, måtte indbyggerne begynde at ofre deres egne børn – efter lodtrækning.

Da loddet faldt på kongens datter, blev kongen ude af sig selv af sorg, og han tilbød indbyggerne alt sit sølv og guld og det halve kongerige, hvis bare hans datter måtte slippe. Men indbyggerne ønskede ikke at tage imod tilbuddet, og prinsessen blev sendt ud til dragen, klædt som brud.

I det samme kom Georg forbi. Prinsessen så ham og råbte, at han skulle skynde sig i sikkerhed, men Georg red nærmere og spurgte, hvorfor hun stod der.

Før hun havde nået at svare, rejste dragen sit vældige hoved fra søen. Georg løftede sin lanse og red mod dragen. Dragen vendte sig mod ham og blottede sine spidse tænder, men Georg red uforfærdet videre, og han borede lansen dybt ind i dragens hals. Dragen styrtede til jorden og var død.

Indbyggerne i Silene hyldede Georg som en helt, og kongen sagde, at han måtte få, lige hvad han bad om. Men Georg svarede, at det er en ridders pligt – som det er enhvers pligt – at hjælpe, hvor der er brug for det uden at forvente belønning til gengæld.

Selvom Georg var en helt, blev han forfulgt på grund af sin kristne tro, og den 23. april år 303 blev han henrettet.

Efter sin død blev han gjort til helgen, og på hans dødsdag – den 23. april – mindes vi hans tapperhed og vilje til at hjælpe andre.