Sikker på fjeldet: De 9 fjeldregler

Over de sidste 10 år er der sket en stor udvikling i friluftslivet. Stadig flere opsøger stejlt terræn på bl.a. ski og udsætter sig dermed sig selv og andre for lavinefare.

Vinteren 2014-2015 omkom alene fire personer i laviner i Norge, og 117 personer var involveret i nærulykker. Derudover kommer alle de ulykker, der ikke er blevet registreret ifølge lavinevarslingstjenesten varsom.no.

Derfor har Den Norske Turistforening og Røde Kors moderniseret de klassiske fjeldregler fra 1967, så de passer bedre til friluftslivet i dag.

”Udstyret i dag er bedre, flere af os planlægger ture til stejlt terræn, teknologien er forbedret og vidensniveauet blandt friluftsfolket er et andet end for år tilbage. Fjeldreglerne skal afspejle 2016 og række ud i fremtiden”, forklarer Anne-Mari Planke fra DNT som baggrund for de nye og moderniserede fjeldregler.

De vigtigste ændringer

For arbejdsgruppen er der særligt to ændringer, der er vigtige: ”Tilpas turen efter evne og forhold” og ”Tag sikre vejvalg. Hav fokus på lavinefarlige områder og usikker is”.

”De gamle regler havde ifølge ekspertgruppen bag de nye regler ikke fokus på det helt essentielle i friluftslivets sikkerhedskultur: Turplanlægning efter mantraet ”Tilpas turen efter evne og forhold”. De nye fjeldregler anno 2016 skal helt naturligt formidle den kulturelle kompetence, som længe har bidraget til at holde ulykkestallet nede”, forklarer Jørgen Moland fra DNT, og Julia Fieler fra Røde Kors fortsætter:

”Vi vil ikke fraråde folk at gå i stejlt terræn, det gør jeg selv på mange fjeldture. I stedet lægger vi vægt på, at du skal have erfaring og viden om de aktiviteter, du vil gå i gang med. Man kan se de nye fjeldregler som en opskrift på en vellykket og sikker tur.”

Norsk kulturarv

Diskussionerne angående ændringer, opdateringer og fornyelse af de ikoniske fjeldregler har været skarpe i Norge. Hvem kunne finde på at røre den norske kulturarv, ophavsmanden Severin Suveren og reglen om aldrig at gå alene på tur?

Regler som for mange fjeldvandrere har været ligeså urørlige som kristendommens 10 bud, og regler som har været påtrykt alt fra sengetøj, temperaturmålere, postkort og kaffekrus.

”Målet med opdateringen af fjeldreglerne har været at ændre regler til råd, der kan bruges aktivt i turplanlægningen og undervejs på turen, forklarer Jørgen Moland.

En tilgang bjergbestigeren Cecilie Skog, der også har været med i ekspertgruppen uddyber:

"I hele mit turliv har jeg forholdt med til fjeldreglerne som en del af min opdragelse. De har sin historie, og vi har gået til opgaven med respekt og ydmyghed. Undervejs har vi haft lange og gode snakke uden stor uenighed. Det vigtigste har været at finde formuleringer, der peger på, hvad du skal gøre, når du er på tur og få fjernet elementer om, hvad du ikke skal."

Mange redningsaktioner og nye regler

De sidste år har der været en stigning i antallet af redningsaktioner i Norge. En udvikling der i høj grad skyldes, at folk har været dårligt forberedte på deres planlagte tur.

Det har redningsmandskabet fra Røde Kors konkret mærket ved to store ulykker: Vennegruppen på toptur som overså lavinefaren i sneen. Her omkom 4 personer.

Eller de tre franskmænd der blev hentet ned fra Trolltunga med redningshelikopter. De vidste ikke nok om norske forhold og deres tur på forhånd.

”Det vigtige med fjeldreglerne er at forstå dem og bruge dem rigtigt. Uanset hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk, skal du være forberedt på, at turen kan tage en uventet drejning,” siger Bjørn Arild Fjeldsbø fra Røde Kors.

Fjeldreglen om at vende om i tide beholdes. Det er en regel, der har fået fodfæste, og som bruges i mange sammenhænge.

”At vende om, før man har nået målet, er ikke nemt, men af og til er der ikke andet at gøre. Måske ser nogen det som et nederlag, men alternativet om aldrig at komme hjem er meget værre,” fortsætter Fjeldsbø.

Det rette udstyr og de gode råd

De fleste tager på tur med telefoner og GPS i hånden, men teknologi er ikke nævnt med et ord i reglerne. Men fjeldregel nr. 5 siger: Tag nødvendig udstyr med for at kunne hjælpe dig selv og andre.

”Det betyder, at du før turen må stille dig spørgsmålet: Hvilket udstyr er nødvendigt på denne tur? Er der dækning? Skal jeg have en vindsæk med? En væsentlig pointe er, at selv på kortere ture i vinterfjeldet skal du have udstyr med, så du kan klare dig selv og hjælpe andre”, uddyber Jørgen Moland fra DNT.

Reglen om at lytte til erfarne fjeldfolk er også væk i den nye udgave: 

”Ordlyden er væk, men ikke indholdet. I et moderne informationssamfund søger vi viden og information mange steder. Bestyreren på en fjeldhytte kender måske ikke til lavinefaren på fjeldet. Det tjekker vi på varsom.no eller andre websites. Selvfølgelig snakker vi også med dem, der bruger området", forklarer Markus Landrø.

Ekspertgruppen har også fjernet rådet om at grave sig ned i tide. I fjeldregel nummer 9 lyder det:  Spar på kræfterne og søg ly hvis nødvendigt.

”At søge ly handler om at tage konsekvensen af situationen, du og din gruppe er havnet i, både vinter og sommer. Du kryber ind i din vindsæk, graver dig ned, hvis der er sne, eller går ned fra fjeldet og ind i skoven i tide, forklarer Jørgen Moland videre.

Hvordan vil ændrede ord ændre vaner?

”De nye regler skal ikke føre til en revolution i brugen af fjeldet, og vil på ingen måde begrænse folk færdsel i naturen. Målet er, at du, når du skal på tur, finder den rigtige tur, på den rigtige dag, med den rette gruppe og med det rette udstyr” siger Marcus Landrø på vegne af ekspertgruppen.

De to generalsekretærer fra Røde Kors og DNT, Åsne Havnelid og Nils Øveraas uddyber: ”Fjeldreglerne skal være opdaterede, tilgængelige og relevante, så de bidrager til at reducere fare og skade, men også redder liv.”