Solarisløbet: Bag om posten
Det er lørdag eftermiddag på Solarisløbet 2016, Martin styrter rundt. Han har travlt. Nu kommer det store rykind på hans post – post 3. Men Martin er klar. Postafviklingen er nemlig bare resultatet af de sidste 8 måneders arbejde, koordinering og planlægning.
Sådan oplevede spejderne posten
Efter start i Aalborg og svævebane ned i havnen fra Limfjordsbroen, er spejderne nu blevet kørt vestpå – ud til vesterhavet, sandklitter og store bunkere. Ved Hanstholm Fyr møder spejderne nogle medarbejdere fra SKAT, som er godt trætte af virksomheden Shine Enterprise. SKAT havde nemlig lejet en kontorbygning gennem Shine Enterprises, men kontorbygningen findes ikke.
Baggrund: Fantasirammen om årets Solaris-løb
Virksomheden Shine Enterprise har inviteret spejderne i Danmark til at deltage i workshoppen ”Bedre bolig i Danmark”. De har en mission om at omdanne en stor del af Nordjylland til et eksklusivt område for liebhavere, men når man vil lave noget, der er eksklusivt for nogen, så sker det ofte på bekostning af andre. I dette tilfælde går det ud over de lokale og naturen.
SKAT har brug for spejdernes hjælp til at infiltrere Shine Enterprises fremtidige hovedkvarter, og finde nogle dokumenter.
På posten sendes spejderne derfor afsted mod et bunkerområde, hvor SKAT forventer, at Shine Enterprise holder til.
Udenfor møder spejderne en nervøs alarmtekniker:
”Velkommen til. Jeg beklager, at det hele er sådan lidt hemmeligt, men det er en uheldig situation, vi befinder os i. I har hørt lidt om Shine, og om at de ikke har helt rent mel i posen. Det her er Shines depot. Jeg har arbejdet her i en del år, og jeg synes, det er lidt underligt, at de her midt ude i ingenting har alarmer for millioner af kroner samt et vagtfirma til at beskytte papirer. Det er mærkeligt. Derfor vil vi gerne se, hvad det er, de gemmer derinde,” nærmest hvisker alarmteknikeren til spejderne. De skulle jo nødig blive opdaget.
Desværre kan han ikke selv snige sig derind, for hvis han bliver opdaget, kan det gå rigtig galt. Hvis spejderne bliver opdaget, kan de bare løbe væk. Alarmteknikeren ved, hvordan alarmerne virker og kender vagternes rotationsrunder, så han giver spejderne lidt fif med på vejen.
Inden i bunkeren er der fuldstændig mørkt, og der er fugtigt. Så fugtigt, at det driver af væggene. Det er tydeligt, at den har været forladt længe. På kryds og tværs gennem lokalet går der laserstråler, og der er fyldt med flyttekasser og papirer. De har 5 min. til at finde det, de leder efter. Laserstrålerne må spejderne for alt i verden ikke bryde, så det gælder om at være hurtig og forsigtig.
Sådan blev posten til
”Det første man gør, når man planlægger en post, er at finde ud af, hvad historien er, så ens post passer ind i den ramme, der er sat for løbet,” fortæller Martin Gyde Poulsen.
Planlægningen af Solarisløbet begynder allerede i januar. Der er meget, der skal koordineres, arrangeres og tænkes igennem, før løbet kan afvikles. Man skal også tænke i alternative løsninger, da det langt fra altid er ens første ide, der bliver realiseret.
”Ens post kan ændre sig mange gange i løbet i sådan et planlægningsforløb. Vores startede fx med at skulle handle om, at spejderne skulle snige sig igennem et minefelt, og det passede ind i historien, fordi vi skulle være i Hanstholm ved de gamle tyske bunkere. De onde i historien havde gemt nogle dokumenter i bunkerne, og patruljerne skulle så snige sig uden om minerne for at få fat i de her dokumenter.”
Men hvis man ikke kan få fat i de rekvisitter, der er nødvendige for at afvikle posten, må man finde på en anden ide. Martin fortsætter:
”Så vi gik i gang med at undersøge, hvordan vi enten kunne fremstille eller anskaffe nogle attrap-miner (miner, der ikke er farlige, men blot udsender røg eller lys, red.). Vi undersøgte muligheden for at låne nogle af Forsvaret. Hvem havde dem, kunne man låne dem, og hvad skulle der til af sikkerhedsforanstaltninger, hvis vi skulle låne dem? Det brugte vi noget tid på at undersøge, skrev rundt til en masse forskellige, og fik endelig kontakt med den rigtige. Men han kunne kun låne os det, man starter med at øve sig på, når man skal lære at desarmere en mine. Det er en spand med sand, man kan stikke en pind i, og det er jo ikke sjovt.”
Så gælder det om at tænke ud af boksen. En del af posten var allerede planlagt, så det, der skulle erstatte minerne, skulle stadig passe ind med resten af posten.
”Nu skulle vi til at finde på noget andet. Men vi havde allerede planlagt en del af posten rundt om, at vi havde de her miner. Så nu skulle finde noget, der kunne erstatte minerne, og stadig kunne passe ind i den samme historieramme. Og det var så der, vi kom frem til at bruge laserlys inden i bunkerne,” afslutter Martin.