Spejder med Price og rigeligt med smør

”Og rigeligt med smør,” lyder de velkendte ord i det karakteristiske tonefald. Med disse få ord er Adam Price afsløret, manden der på få sekunder kan få tankerne til at vandre til programmerne ’Spise med Price’.

Han er vokset op i et hjem, hvor faderen John Price var ekstraordinært glad for mad. Ifølge Adam Price har det i høj grad præget hans bror James og hans opvækst.

”Vi voksede op med rigtig meget god mad og ikke mindst holdninger til mad,” fortæller han. For ham er mad meget mere end det daglige måltid; med passioneret stemme beskriver han det som en levevej og et professionelt virke.

”Det handler både om at smage mad, spise mad, lave mad og om at forholde sig til råvarer og nye retter på restauranterne,” forklarer han. ”Og når mad fylder meget i ens liv, kræver det, at man finder balance i forhold til maden. Ellers kan man nemt komme til at overdrive.”

Hjemme hos Price

Adam Price laver typisk mad sammen med andre. I hverdagen laver han mad sammen med sin kone, og her forsøger han nogle gange at tvinge sin syvårige søn til at være med. Han afslører med et grin, at det ikke altid lykkes. Han mener, det  primært skyldes, at han selv har stået som en lille dreng ved sin fars side i køkkenet. Han ser både noget sjovt og noget nostalgisk i at give det videre til sin søn.

”Det er vigtigt at give et håndværk eller blot begejstring for noget, man selv holder af, videre til sine børn. Hos min familie er det maden, der har stor betydning, så det er en af de ting, jeg prøver at give videre til sin søn,” forklarer han og fortsætter: ”Derudover laver jeg selvfølgelig rigtig meget mad sammen med min bror i programmet ’Spise med Price. Vi har altid lavet mad sammen, lige siden vi var drenge.” Han tier et øjeblik, inden han afslutter med ordene: ”Nu er det bare blevet en professionel vej for os.”

Køkkenkniv og kuglepen

Men selvom Adam Price er passioneret omkring madlavningen, bruger han langt fra al sin tid ved gryderne. Hans primære virke er nemlig at være manuskriptforfatter.

”Hvis jeg skal gøre tiden op, bruger jeg mest af min arbejdsdag og min tid på at skrive manuskripter; på at lave film og teater,” siger han. ”Maden er en meget vigtig del af mit arbejdsliv, men jeg bruger noget mindre tid på den.”

Han vil ikke vælge mellem de to, for han føler en kolossal livsglæde ved både at kunne arbejde som manuskriptforfatter og kok.

Han forklarer, at arbejdet som forfatter foregår ved computeren i timevis, alene eller sammen med andre forfattere. ”Der har man til formål at bryde historien ned og fremstå nogenlunde klog og sammenhængende,” begynder han og fortsætter:

”Og så er det en gave at kunne gå ud i køkkenet og lave mad. Pludselig kan man lave noget, som er et håndværk, noget som en håndens gerning.”

Han fortsætter visualiserende i sit passionerede tonefald:

”At ens hænder griber en kniv, skærer et løg og en tomat.”

Han ser kokkekunsten som en helt anden måde at udtrykke sig på, og derfor synes han, de to meget forskellige beskæftigelser supplerer hinanden godt.

I fjeldet med spejderne

At Adam Price er vokset op med en passion for mad er ingen hemmelighed. Men vidste du, at han også har været spejder? Han fortæller med stolthed i stemmen om sine spæde teenageår, hvor han var Ulveunge i en spejdergruppe på Østerbro i København.

”Jeg holdt meget af at være spejder, og det har helt klart været med til at starte min begejstring for naturen,” lyder det på reflekterende vis. ”Jeg kan tydeligt huske turene, bestemt.”

Han husker, at han med de andre spejdere dragede op på fjeldet med telt og rygsæk på ryggen. Han lavede lejrbål, fangede en fisk og sad under den lyse sommerhimmel, hvor han snakkede med en god kammerat.

”Det betød rigtig meget for mig,” siger han med en snert af nostalgi i stemmen.

Noget af det bedste ved at være spejder var at få lov til at lære nogle færdigheder. I det hele taget virker han begejstret for spejdernes tilgang til læring, hvor man bare må øve sig, indtil man har tilegnet sig den pågældende kompetence.

”Når man så har øvet sig længe nok, har man tilegnet sig en ny kompetence, og når det sker, retter man lige ryggen lidt mere,” husker han tilbage. Talestrømmen øges, da emnet spejder kommer på banen. Han er udover familiefar en ambitiøs mand, og i en travl hverdag er det ikke ofte, minderne om ungdommens friluftsliv vækkes til livs.

Snobrød og soufflé

Adam Price husker sin spejdertid som en endeløs række af Majdrik og millionbøf. Der bliver stille et øjeblik, da han forøger at huske tilbage. Han kommer ikke umiddelbart på mere, indtil han efter lidt tid griner og med et glimt i øjet tilføjer: ”Nåh ja, og selvfølgelig snobrød.”

Han bemærker, at det jo er en spejderleders interesser, der afgør, hvad man laver med spejderne. Personligt har hans passionerede madlavning i det daglige kun påvirket hans syn på spejdermad i én retning.

”Hvis jeg var spejderleder i dag, ville jeg da helt klart prøve at lave nogle mere ambitiøse ting med de der unge drenge og piger,” siger han og fortsætter engageret: ”Så ville jeg sige til de unge: ”Se, hvad man kan lave over bål. Det er da meget sejt at kunne det!”

Det søde liv – det gode liv

Adam Price er et ambitiøst og professionelt menneske, der til trods for en travl hverdag ikke har lagt sin begejstring for friluftsliv på hylden. Det er vigtigt for ham, at han husker at passe på sig selv, og derfor går han op i at have balance i tingene.

Adam slår en varm latter op: ”Haha, ja, du kan godt sige, at nøglen til det gode liv er ’rigeligt med smør’. Det skal forstås som en opfordring til at nyde det, mens man stadig kan,” kommer det fra den 48-årige mand. ”Du skal også holde fest, når festen er der, du skal danse, når musikken spiller,” lyder det, for sådan kan man nemlig også fortolke det klassiske Price-slogan. Han kan ikke se ideen med selvpineri og unødigt mådehold på alle tidspunkter, så han kommer med en klar opfordring:

”Nej, der vil jeg da sige: Giv den gas. Du fortryder meget sjældent den fest, du tog til, men du fortryder den fest, du ikke tog til.”

Han tager en indånding, inden han fortsætter:

”Så når det endelig skal være, så nyd det.”

Adam Price sætter pris på at leve i nuet, men han er ikke urealistisk. Han tænker sig om et par sekunder, inden han en sidste gang understreger sin pointe med en metafor fra gastronomiens verden:

”Nyd maden og nyd smørret. Nyd det, men lad være med at få det hver dag - for så går det galt.”