Spejderdagen 2022: At være en god ven
Sagnet om Sct. Georg handler om en ridder, der hed Sct. Georg. Ham har du måske hørt om? Han var en sand helt, som reddede prinsessen og landsbyen fra en ildsprudlende drage.
Pulje til spejderaktiviteter for flygtninge
Den russiske invasion berører os alle, og der er rigtig mange spejdere rundt i landet, som gerne vil hjælpe.
Korpsledelsen har afsat midler til en pulje, som har til formål at lave spejderaktiviteter for flygtningebørn og –unge - uanset hvilket land, de kommer fra.
Puljen er på 150.000 kroner, og den kan søges i portioner mellem 10.000 og 25.000 kroner. Den kan søges af alle enheder i Det Danske Spejderkorps.
I dag findes både nye drager og nye helte.
Nutidens drager har ikke længere kæmpestore vinger, kroppen fuld af skæl og massiv ild ud ad munden. I dag antager dragerne andre former, men de findes stadig. Nogle af dem angriber lande, skaber krig og jager mennesker på flugt fra alt det, de kender og holder af.
Måske du de seneste uger har mødt nogle nye børn, der ikke snakker dansk, og som ikke er vokset op nær din by? De kommer højst sandsynligt fra Ukraine. På en måde kan man sige, at dragerne har startet en krig, så de ukrainske børn ikke længere har mulighed for at være i deres eget land. Derfor er de nu hos os i Danmark.
I starten kan det virke svært at tale sammen, når vi møder nogen, vi ikke deler sprog med. Det gælder også, hvis vi for eksempel selv er på besøg i udlandet. Men efter noget tid finder vi ofte ud af, at der er meget andet, vi deler.
Måske du og de nye børn kan dele ristede skumfiduser og perfekt tilberedte snobrød over bål? Måske I kan grine over den samme video på TikTok eller klatre sammen i et stort træ? Og måske de nye børn også kan lide at snitte eller lege i solen, når den en gang imellem viser sig bag skyerne?
Til lederne: Guide til at tale med dine spejdere om krigen
Situationen i Ukraine fylder meget – også for børn. Red Barnet har lavet en guide til, hvordan man som voksen kan tale med børn, der spørger om krigen.
Nogle gange betyder ord faktisk ikke så meget. Handlinger betyder ofte mere. Smil smitter, og smil betyder det samme på alle sprog verden over.
Kender du det gamle ordsprog, som siger, at en fremmed bare er en ven, du endnu ikke har mødt?
Det næste stykke tid kan du komme til at møde børn på din egen alder, som skal til at lære dansk og til at lære Danmark at kende.
Her er det oplagt, at du er den ven, de endnu ikke har mødt, men som de vil være glade for at lære at kende. Du kan handle som en spejder ved at gøre plads til de nye børn i din leg, i din vennegruppe, i alt det sjove og i din hverdag.
Som spejdere har vi lovet at være gode kammerater, og når du gør plads til en ny ven, er du lige præcis en god kammerat. Det kan være hende, der er ny i klassen, ham fra legepladsen, du ikke kendte i forvejen, eller måske en, der er helt ny i Danmark. De skal alle sammen falde til.
At være en god kammerat er noget af det vigtigste, man overhovedet kan være. Det gælder uanset om man er voksen eller barn.
Ligesom der stadig findes en slags drager i dag, findes der også helte. Og når du hjælper en ny ven med ind i fællesskabet, så er du en helt og lige så sej som Sct. Georg.
Rigtig god spejderdag.
Med spejderhilsen,
Kristine & Mathias, spejderchefer