Stol på dine tropsspejdere
”Man skal sørge for at lave et program, der kan rumme alle slags børn,” fortæller Sebastian Damkjær-Ohlsen, der er udannet pædagog og i øjeblikket tager en kandidat i pædagogisk psykologi.
Han mener ikke, at det nødvendigvis er vigtigt at gøre forskel på piger og drenge i troppen. Også selvom der vil kunne mærkes en forskel på nyoprykkede drenge og piger i deres kognitive udvikling:
”Pigerne er gennemsnitlig set længere fremme følelsesmæssigt end drengene i deres hjernemæssige udvikling på netop det tidspunkt, hvor de rykker op. Her er det vigtigt at skabe rum for, at alle kan være deltagende og dermed ikke gøre en unødig forskel på piger og drenge, da forskellen ellers kan blive større,” fortæller han.
Målet er vigtigt
Når man som leder planlægger aktiviteter til troppen, skal man fokusere på, hvad spejderne får ud af aktiviteten.
Det forklarer Jakob Braad, der er formand for DDS Program: ”Når man planlægger, er det kvaliteten af opgaverne, der er vigtig. Det er ikke vigtigt, hvad opgaverne konkret går ud på, det vigtige er målet for opgaverne.”
Målet er at opnå noget, som udvikler spejderne, fortæller Jakob Braad: ”Denne opgave skal laves af spejderne, fordi de skal lære at lede, eller fordi de skal have det sjovt. Ledere skal tænke over, hvad der skal opnås ved opgaven. At have det sjovt er jo også en vigtig ting, for så får de følelsen af at være en del af noget.”
Giv dine spejdere medbestemmelse
Til planlægningen er der tre punkter, som er gode at bruge: Hvorfor, hvordan og hvad.
Her giver Jakob Braad et godt råd til tankegangen: ”Hvorfor skal spejderne lave denne øvelse? Det er for at lære dem at samarbejde. Hvordan gør vi det? Vi kigger på spejdermetoden og bruger elementer fra den. Hvad skal de igennem? En forhindringsbane.”
Han fortæller, at medbestemmelse også er en faktor, som udvikler spejderne:
”Hos troppen skal der kigges på, at spejderne skal have medbestemmelse. Oplevelses-elementet er også vigtigt, og så skal tropslederne lave aktiviteter, som udvikler spejdernes egenskaber til selv at kunne skabe nye, spændende og udfordrende aktiviteter. Lederne skal give spejderne rammerne til, at de kan skabe deres egen aktivitet.”
Ni ting, en tropsspejder skal:
- Opleve friluftslivet som det fristed, det er
- Debattere og finde sin holdning om samfundet, demokrati og rettigheder
- Være kreativ og fantasirig ved at lave håndarbejde og teater
- Udfordre sin krop, så den bliver mere udholdende
- Ikke glemme at lege og konkurrere
- Opleve at være en del af noget større ved at tage på lejr på tværs af korps og landegrænser
- Udvikle sin selvstændighed
- Udvikle sit kendskab til miljøet, klimaet og menneskerettigheder
- Samarbejde med andre og opleve relationerne til andre
Det hele menneske skal udvikles
Spejdermetoden er ikke den enkelte aktivitet i mødeplanen, men en halvårsplan, hvor man kigger på de tre liv: patrulje-, frilufts- og samfundsliv.
Jakob Braad forklarer om deres idéer, da de lavede aktivitetsprogrammet for tropsspejdere:
”Det hele menneske skal udvikles, den kreative side er lige så vigtig som den fysiske. Områder af mennesket, der skal udfordres, er det intellektuelle, åndelige, sociale, fysiske, kreative og følelsesmæssige område,” siger han.
Han forklarer, at det ikke nødvendigvis skal være i løbet af et møde, at alle områder skal udfordres, men man kan tage et par områder og så fokusere på dem, eksempelvis det kreative og værdier.
Hvis man har planlagt et møde med temaet kammeratskab, kan man sætte spejderne ned og debattere spejderloven, og deres holdning til, hvad kammeratskab er. Her kan der også tales mere om de etiske værdier.
”Man kan have et møde, hvor man debatterer. Det kan eksempelvis være spejderloven: Hvorfor er det godt at være til at stole på? Det kan give spejderen en ny måde at se tingene på; Hvad mener jeg om de andres mening? Hvad mener jeg selv? Det kan være med til at udvikle en del af spejderen,” siger Jakob Braad.
Udfordringerne skal huskes
Tropsspejderne er kommet til en alder udviklingsmæssigt, hvor de forstår og tænker mere over tingene end tidligere. Derfor kan det være en rigtig god idé at lægge mærke til, hvordan man som leder agerer og opfører sig over for andre ledere og spejdere.
Her siger Sebastian Damkjær-Ohlsen: ”Ledere skal være fokuserede på, hvordan de taler til spejderne. Hvordan møder jeg dem? Giver jeg mulighed for, at alle kan være med? Er alle blevet hørt eller set?”
Det gælder også planlægningen. Her skal der tænkes over de udfordringer, der bliver givet spejderne:
”Det er ikke aktiviteten, der skaber læring og udvikling, men kvaliteten af de menneskelige samspil mellem lederne og spejderne og disse indbyrdes, når vi sammen laver aktiviteten. Gør vi det på en hensigtsmæssig måde? Altså har spejderne mulighed for at udfolde deres potentiale, så de bliver stærkere mennesker, eller bremser vi dem? Har vi for store krav til dem? Aktiviteterne skal tilpasses til spejderne, så det ikke bliver for svært, og så de ikke keder sig.”
Relationerne spejderne i mellem skal plejes
Sebastian Damkjær-Ohlsen forklarer, hvordan spejderne skal udfordres i aktiviteterne:
”Rammerne skal laves, så tropsspejderne føler sig tilstrækkeligt udfordret. De skal stå på tæer – ikke hele tiden, for så får de ondt i tæerne – men en gang imellem, så de selv - og ikke lederen – føler, at de overvandt noget, der var svært i løbet af et møde.”
I denne alder skal tropslederne være opmærksomme på, at aktiviteterne bliver lavet, sådan at alle tropsspejdere føler, at de har fået noget til at lykkes sammen:
”Relationerne mellem spejderne skal udfordres. Det er godt, hvis man kan få spejderne til at skiftes til at lede en opgave, så alt ansvaret ikke ender på én person, men på flere forskellige,” forklarer Sebastian Damkjær-Ohlsen og fortsætter:
”Lederen skal organisere samspillet og relationerne spejderne imellem for derefter at lade dem turde. De skal selv prøve tingene af, og lederen skal kunne træde tilbage og sige ’vi tror på, I kan, men vi er her, hvis det skal blive nødvendigt’. Stol på dine spejdere.”
