Tænkedag
Den 22. februar hvert år fejres Tænkedag af spejdere over hele Jorden. Tænkedag er den dag hvor Robert og Olave Baden Powell begge havde fødselsdag. Robert Baden Powell startede spejderbevægelsen i 1907, og blev senere Verdensspejderchef. Hans kone Olave overtog senere pigespejderbevægelsen, og sammen var de Verdensspejderchefer til deres død.
De fik begge en masse fødselsdagsgaver af spejderne, men opfordrede spejderne til at indsamle penge i stedet for at give dem gaver, så gaverne kunne gå til gode formål.
Derfor er det nu en tradition, at grupperne samler penge ind på Tænkedag. Det kan f.eks. være 2 kr. pr. år du har været spejder. Hvis din gruppe har lavet en indsamling til Tænkedag, kan I i år støtte Spejderhjælpen og WAGGGS Internationale Tænkedagsfond ved at sende pengene ind til Korpskontoret.
I indsender de indsamlede penge fra Tænkedag til korpskontoret ved at indbetale dem på følgende bankkonto:
Registreringsnummer: 4183
Kontonummer: 0006238300
Husk af mærke jeres indbetaling med jeres gruppes 4-cifrede kontonummer hos DDS
Tænkedagen giver dig en ramme til at tale om værdier, oplevelser og alt det, der er med til at gøre jer til en del af det store, globale spejderfællesskab.
Der er altid masser af materiale at finde på worldthinkingday.org.