The Big Five: Safari i Danmark?
Gråsæl
Gråsælen er sælenes sumobryder. Hannen kan blive over to meter lang og veje op mod 300 kg, og gråsælen er altså et af Danmarks største dyr. Desværre er den også meget sjælden.
Find den: Ertholmene ved Bornholm, Anholt samt Rødsand ved Gedser.
Kronhjort
Har du besøgt Dyrehaven nord for København, har du sikkert ikke kunnet undgå at se en af de mange kronhjorte, der er sat ud der. Men at se en vild kronhjort er nu en helt anden og særlig oplevelse.
Find den: I skove i store dele af Jylland og på Sjælland.
Havørn
Nordeuropas største rovfugl går også under navnet ”den flyvende dør” pga. de brede, rektangulære vinger. Havørnen genindvandrede i Danmark i 1995, og i dag er der omtrent 40 ynglepar.
Find den: Ved større søer eller fjorde. Især på Lolland og Sydsjælland.
Marsvin
Marsvinet er den eneste hval, der yngler i indre danske farvande. Ligesom delfiner er marsvin meget intelligente – men også meget sky.
Find den: I havet, selvfølgelig. Dog ikke i Limfjorden, Øresund eller omkring Bornholm.
Ulv
Det er ganske vist. Ulven er efter 200 års fravær tilbage i Danmark. Der er ikke præcise tal for præcis hvor mange ulve der er i Danmark, men det menes at bestanden er stigende.
Find den: I Thy og flere steder i Midt- og Vestjylland