Top 10 lege under sejladsen
Vandkamp: vandkamp er altid sjovt. Når solen bager dig og du i forvejen er rykket i badetøjet, kan der kun komme grin ud af en smule vandkamp. Dette kan også indebære de andre både og vandballoner. Dog må det ikke være for koldt. Lave temperaturer er et no-go når det kommer til vandkamp. Ingen har lyst til at være forkølet resten af spejderturen.
Relateret: legen ”relateret” er lidt mere til ordkløverne. En person siger et ord, hvorefter den næste i rækken skal sige et ord der har med det forhenværende at gøre. Hvis du tøver, har du tabt.
2 sandheder, 1 løgn: man skiftes til at fortælle to virkelige historier og en løgn om en selv. Det handler for de andre om at gætte hvilken historie der er løgnen.
Jeg pakker min kuffert med…: spiller 1 vælger en ting han eller hun pakker i sin kuffert. Derefter skiftes de andre spillere til at spørge ind til, hvilke andre ting der må komme med i kufferten. Efter et par runder af spørgsmål, skal spillerne så gætte hvad alle de ting der godt måtte komme med i spiller 1’s kuffert har til fælles. Første klasses tidsfordriv.
20 spørgsmål til professoren: næsten som ”Jeg pakker min kuffert med…”. Spiller 1 tænker på en person. De andre spillere har så 20 spørgsmål til at spørge ind til personen, som spiller 1 tænker på. Efter de 20 spørgsmål skal spillerne så kunne gætte personen på tre forsøg.
Ord af tre bogstaver: spillerne er fælles om at finde tre bogstaver der skal stå på en bestemt måde efter hinanden. Derefter skiftes spillerne til at sige og med de tre bogstaver i rækkefølgen. Den spiller der kan finde på flest har vundet. Men det er vigtigt også at huske, at man er taget ud at sejle, ikke i skole.
Rundefortælling: alle på båden er fælles om at fortælle en historie. Hver person må dog sige en sætning ad gangen før det er den næstes tur. På den måde kommer der en sjov historie ud af blandede tankegange.
Hitmaskinen: hitmaskinen starter lidt ligesom rundefortælling. Man skal komme på titlen til en sang der ikke findes i forvejen, ved at hver deltager siger et ord. Derefter er det så en af deltagernes tur til at finde på og synge denne sang. Der kommer altid noget sjovt ud at improvisationssang.
Sang: hvis hitmaskinen fejler, kan du altid synge sange der findes i forvejen. Hvis du har din telefon og en højtaler med, kan du endda synge en duet med den.
Slappe af: som søspejder er det okay at være doven en gang i mellem. Hvis man har leget alle de andre lege i løbet af ugen, kan det være man bare har brug for at slappe af og tage en lur. Så længe man ikke sidder ved roret, for så ender man pludselig ved Bermuda trekanten.
Så selvom din leder har sagt at du skal holde den samme kurs i det der føles som 100 år, er der ingen grund til at hænge med næbet. Alle disse lege vil altid være en god mulighed for tidsfordriv, men også en måde at komme tættere på din patrulje.