Tropsspejdere
Tropsspejdere: Corona-venligt mærkeforløb
Tropsspejder: Alene i vildmarken
Mærket handler om, at alle tropsspejderne skal lave deres eget ”Alene i vildmarken”-afsnit på tre møder. På møderne bestemmer lederne, hvilke opgaver spejderne i dag skal løse, og da programmet jo hedder ALENE i vildmarken, skal de altså klare opgaverne selv. Samtidig med at de løser opgaver, skal de dokumentere deres alenetid og i videoerne reflektere over, hvad de oplever. Til sidst skal alle videoerne sættes sammen til deres eget ”Alene i vildmarken- afsnit.
Oversigt over møder:
- Møde 1: Bålet: Skab ild ligegyldigt vind og vejr
- Møde 2: Spis naturen – hvad kan man lave?
- Møde 3: Enmandsbivuakken: Skab et sovested for overlevelse
- Møde 4: Redigeringsmøde – sæt dit afsnit sammen
- Awardlørdag: Brug en lørdag på at bygge en udendørs biograf og se hinandens afsnit i hyggelige udendørs omgivelser – måske skal nogen vinde for det bedste afsnit?
Møde 1: Bålet: Skab ild uanset vind og vejr
Aktiviteter:
- Start med introduktion af ”Alene i vildmarken”-konceptet, og fordel spejderne ud på områder, som nu er deres ”Alene-territorium”. Sørg for, at alle føler sig komfortable med filmningen og skab eventuelt andre løsninger, hvis nogen ikke vil filme sig selv – f.eks. fotodagbog, en skreven dagbog, et podcast- eller lyd-format?
- Introducer herefter mødets opgave: At skabe ild udelukkende med tændstål (bed evt. spejderne om at tage tændstål med og udlever ellers afsprittet tændstål.
- Spejderne skal nu selv finde materialer og forklarer om egne materialer på videon. De skal derudover starte et bål og forklare, hvordan de kan få ilden til at vare i længst tid og dermed forblive varme.
- Ekstraopgave: Kog vand til pasta til aftensmad – skab en grydeholder til dit bål.
- Husk spejderne på, at alt vigtigt skal dokumenteres.
Eventuel leg under mødet:
- Bang!-leg: Deltagerne stiller sig op i en rundkreds med en person i midten, som har til opgave at "skyde" de andre ved at pege og råbe BANG! Hvis man bliver skudt, skal man dukke sig, så de to, man står imellem, kan skyde på hinanden. Den af de to, der skyder først, har hermed vundet den lille duel, og taberen udgår af legen og af rundkredsen. Når der kun er to tilbage, stiller de sig med ryggen mod hinanden - klar til at skyde. En anden person siger ord med "b", f.eks. ”bog”, ”bowling” eller ”banjo”, mens deltagerne tager et skridt frem for hvert ord. Når der bliver råbt ”bang”, vender de to sig om. Den der hurtigst når at skyde, mens han/hun råber bang, vinder duellen og bliver kåret som den bedste sherif.
Materialeliste:
- Tændstål til spejderne (kan udskiftes med én tændstik)
- Rafter/grene, der må skæres i
- Brænde