Værd at vide om KRM

Hvis du er medlem af Det Danske Spejderkorps gruppe på Facebook, vil du fra tid til anden måske lægge mærke til, at der bliver diskuteret lovforslag og beslutningsforslag op mod årets korpsrådsmøde, der finder sted i november måned. Ord som justeringsforslag, udviklingsplaner og forretningsorden bliver jongleret rundt. Men hvad betyder det?

Korpsrådsmøde: Et kæmpestort møde, der fysisk finder sted i Legoland Billund. 900 voksne spejdere mødes for at stemme om, hvilken retning korpset skal bevæge sig hen, og hvem der skal sidde i korpsledelsen.
Vi har også samme slags møde i gruppen - her kalder vi det bare for et grupperådsmøde. Men princippet for et korpsrådsmøde er det samme, formatet er bare større.

Vedtægter: Vedtægter er de regler, der bestemmer, hvordan en forening skal drives.

Vedtægtsforslag: Forslag der skal skrives ind i vores vedtægter eller rettelser til vores vedtægter. Et eksempel på et vedtægtsforslag kunne være, hvilket ansvar gruppens bestyrelse har eller antallet af unge personer, der skal sidde i korpsledelsen.

Beslutningsforslag: Korpsrådsmødet beslutter noget og pålægger som oftest korpsledelsen, at de skal gøre noget. For eksempel at korpsledelsen skal sørge for, at der bliver lavet en uniformsvejledning eller igangsat en revision af arbejdsstoffet.

Et beslutningsforslag er anderledes end et vedtægtsforslag. Vedtægterne er de fælles regler, der gælder for alle korpsets enheder (grupper, divisioner, landsorganisation osv.). En beslutning omhandler typisk ting, der ikke er nedskrevet i vedtægterne, men som stadigvæk er vigtige for spejderarbejdet.

Ændringsforslag: På korpsrådsmødet kan man stille ændringsforslag til de vedtægts- og beslutningsforslag, der skal stemmes om. Det kunne f.eks. være ændringer i ordlyd.

Udviklingsplan: En overordnet plan for, hvilken kurs Det Danske Spejderkorps skal sætte de næste fire år i deres udvikling.

Justeringsforslag: Justeringer til den udviklingsplan korpsrådet skal stemme om.

Forslagsstillere: Det er de personer, som skriver de forskellige forslagsenheder (grupper, divisioner, centre osv.) eller korpsledelsen til at stille et forslag, uanset om det er et beslutningsforslag, vedtægtsforslag osv.

Korpsledelsen: Det er en patrulje på 12 personer, der alle er valgt af korpsrådsmødet. Der skal være 2 spejderchefer (patruljeledere) og 10 yderligere medlemmer i korpsledelsen. Korpsledelsen er ansvarlige for den overordnede ledelse af Det Danske Spejderkorps.

Spejderchef: Det er to personer, som står i spidsen af Det Danske Spejderkorps. Der skal være en kvindelig og en mandlig spejderchef.

Stemmeberettigede: Er alle dem med stemmeret, som møder op til korpsrådsmødet. Alle grupper har valgt to stemmeberettigede, og det samme har divisioner, anerkendte arrangementer (ex. Solaris) og spejdercentre.

Korpsledelsesmedlemmer: Det er frivillige, som vælges til at sidde i korpsledelsen sammen med spejdercheferne. Lidt ligesom en patrulje er de sammen om at sikre Det Danske Spejderkorps' udvikling.

Forretningsorden: Det er et sæt spilleregler for, hvordan vi holder korpsrådsmødet, hvordan man vælger dirigenter og regler for afstemninger mv.

Redaktionsudvalg: Udvalget bliver valgt ved starten af korpsrådsmødet. Udvalgets opgaver er at sikre, at ændringsforslag er skrevet på en ordentlig måde, så der ikke er fejl i formuleringerne, og at forslagene potentielt kan vedtages uden problemer.

Dirigenter: Er de to personer, som leder mødet og blandt andet bestemmer, hvem der må tale fra talerstolen, og hvornår vi stemmer om bestemte punkter.

Referenter: Er de to personer, der skriver referatet fra korpsrådsmødet. Referatet er vigtigt for, at alle de, som ikke deltog ved korpsrådsmødet, har mulighed for at blive opdateret på, hvad der blev snakket om, og hvilke beslutninger blev taget.