Video: Sådan laver du en simpel bivuak
En bivuak er en fantastisk måde at sove ude, der skærmer dig og soveposen mod dug og regn, men samtidig giver god udsigt til nattehimlen. Skab hurtigt ly for natten med dette simple bivuak-design.
Det skal du bruge:
- Stænger – fx vandrestave, grene eller lignende
- Snor
- Pløkker
- Presenning
Sådan gør du:
- Sæt en pløk i hvert af de bagerste hjørner af presenningen
- Lav to barduner af snoren
- Sæt presenningen over toppen på stængerne, og bind et dobbelt halvstik på bardunen
- Sæt bardunen fast med pløkkerne, og du er nu klar til at overnatte!
Der er mange måder at lave bivuakker på. Et mere avanceret – og mere vejrbestandigt – design er af denne type, hvor man først bygger en ramme til at spænde sin tarp/presenning ud over og derefter afslutter med naturmateriale som grangrene og mos.
Her kan du se spejderen VildMagne lave en shelter med kun en presenning, noget snor og naturmaterialer.
Mere inspiration
På nettet er der masser af inspiration og guides til flere designs af bivuakker og shelters.
Tjek fx:
- Skoven i Skolen: Bivuak og gapahuk
- YouTube: Byg en A-frame shelter alene med naturmaterialer
Kender du andre gode tips eller simple bivuakdesigns? Skriv en kommentar herunder eller send en mail til web@dds.dk