Forløbsforslag:
Møde 1:
- Planlægning og forventningsafstemning
- Madplan
- Budget
- Layout "den store oversigt"
- Brainstorm aktiviteter til weekenddøgn
Møde 2:
- Indsamling af deltagergebyr
- Spørgsmål siden sidst
- Udfyld "den store oversigt"
- Planlæg weekenddøgnene
Hverdagsdøgn:
- Morgenmad fælles
- Frokost individuelt
- Fordeling af opgaver af opgaver som aftensmad og opvask
Weekenddøgn:
- Vi laver al mad over bål
- Vi tager "Mad i fokus" mærket
Tips og idéer:
Planlægning og forventningsafstemning
Hvornår skal kollektiv-ugen være? Husk at lave en aftale med gruppelederen, og aftal hvor I skal være, når der er spejdermøder for de øvrige grene. Nogle af jer skal sandsynligvis lave mad, og andre er til fritidsaktiviteter. Mens nogle af jer måske har knap så travlt og i dagens anledning derfor kan hjælpe til på mikro-/mini-/juniormøderne til stor begejstring for de andre spejdere og ledere.
Kig på iværksættermærket – måske kan I gribe hele planlægningen an som beskrevet i dette mærke?
Med hensyn til forventningsafstemning, skal I tale grundigt om, hvad jeres forventninger til ugen er. Hvor meget skal I være sammen, er det ok at tage med en kammerat hjem fra skole og først komme ”hjem” ved sengetid. Hvad gør I, i forhold til at komme i bad? Fællestur til svømmehallen? Skriv fx hver især en seddel med bekymringer, som bør aftales på forhånd. Smid sedlerne i en hat og gennemgå dem en for en.
Madplan:
Læg en overordnet madplan. Hvad skal I have til morgenmad? Hvad plejer I at spise hjemme? Kan I finde et kompromis, eller vil I lave lejr-havregrød?
Der skal købes ind til madpakker – hvem skal have madpakke med, og hvilket pålæg skal købes? Drøft også mellemmåltider, noget af det der udhuler et SU-budget er dyre impulskøb i kiosken!
Hvad skal I have til aftensmad? Sørg for, at der mindst er 2 hjemme til at lave aftensmad, og at alle når at lave aftensmad i løbet af ugen. Husk, at der skal være mad tilbage til dem, der kommer sent hjem fra fritidsaktivitet.
Budget
I skal selv betale for jeres forplejning i denne uge. Prøv at lægge et budget, så der er plads til alle måltider i 7 dage samt lidt ekstra aftenhygge nogle af dagene. Sund mad til et døgn kan gøres for 40 kr. i døgnet og mange studerende vil sige, at det kan gøres for 25 kr. i døgnet. I kan helt sikkert finde masser af inspiration på nettet – det vigtigste er igen, at I har afstemt forventningerne. I kan også søge gruppen om et tilskud.
Den store oversigt
Tag et kæmpe stykke papir, og lav en oversigt over jer alle og jeres fritidsaktiviteter/aftenaftaler. Det giver overblikket til at finde ud af, hvem der er i hytten til at lave mad de enkelte dage. Afsæt weekenden til en fed spejderaktivitet – fx mærket ”Mad i fokus”. Brug eventuelt denne metode til at skabe overblik. I denne fil er der både en blank plan og eksemplet nedenfor.