Fokusmærke
Legemester
Målgruppe
Familiespejder
Info om mærke
Leg er børns naturlige udtryksform, og det er gennem legen, de udforsker sig selv, relationer, omgivelser og udvikler sig. Vi skal til spejder altid understøtte det legende, såvel det de selv opfinder og går i gang med, som det vi kan inspirere til. Generelt skal vi præsentere spejderne for en mangfoldighed af lege. I familiespejdertiden sker der ekstremt meget omkring den følelsesmæssige udvikling, og netop den er der også meget plads til i legen.

Varighed:

3-4 møder.

Legemester kan med fordel kombineres med andre mærker, så man leger en god del af tiden, men kombinerer med andre former for aktiviteter.

Spejderne skal, sammen med deres forældre:

  • Deltage i mange forskellige slags lege
  • Prøve at fortælle og meddigte på historier
  • Deltage i en aktivitet med en fantasiramme
  • Opleve at spille og afprøve forskellige følelser
  • Opfinde fagter til en eller flere yndlingssange

Feedback/videreudvikling af mærket: 

Har du en velegnet aktivitet eller en idé til, hvordan mærket kunne tilpasses/videreudvikles? Så skriv til program@dds.dk

Forslag til forløb: 

Møde 1: 

- Sang/leg: Fagtesang. Arbejd i grupper med fagter til en undlingssang - vis til hinanden og prøv hinandens.

- Leg: Vendespil med lyde

- Aktivitet 1: Kongens efterfølger

- Aktivitet 2: fortæl en historie og efterlign følelser - fx. Nikolajs følelser

- Afrunding: Gentag jeres nye fagtesang fra starten af mødet. 

Møde 2: 

- Sang/leg: Hoved, skulder, knæ og tå (sangleg)

- Leg: Avanceret ståtrold

- Aktivitet 1: Opfind en leg. Til mindre grupper uddeles 2 eller 3 rekvisitter (tilfældige). Gruppen skal opfinde en leg og grupperne skal på skift instruere hinanden i dem.

- Aktivitet 2: Spejl - man står overfor hinanden og skal: spejdle langsomme bevægelser. Spejle grimasser/følelser.

- Afrunding: Byg videre på hinandens historie. I små rundkredse startes en historie med: Der var engang... på skift fortælles videre. 

Møde 3: 

- Sang/leg: Leg: Den blinde mand

- Leg: Sørøverskattejagt

- Aktivitet 1: Skatten (fx boller) nydes ved et bål, hvor man også synger et par lejrbålssange.

- Afrunding: Evaluering: Hvad har været det bedste?

Inspiration og ideer:

Leg er børns naturlige udtryksform og udgangspunkt for langt det meste af deres udvikling.

Ofte opfinder mindre børn lege, uden at de opdager det. En går i gang med at balancere på en træstamme, et par andre følger efter, så kommer armene ud for at holde balancen, de bliver til en flyver… der lige pludselig flyver rundt om de voksne….

De selvopfundne lege er vigtige til at understøtte deres selvbestemmelse og til at understøtte idérigdom. Reglerne er ikke eksplicitte og ofte opdages de ikke eller først når de ”overtrædes”.

Leder igangsatte fælleslege, kan sagtens understøtte samme udvikling som de selvgenererede, men ofte er der også rammer og regler, og de træner derfor også evnen til at indgå i et struktureret fællesskab. Samtidig kan de sikre, at man i legen kommer hele vejen rundt om spejdernes udvikling.

I familiespejderalderen er særligt den følelsesmæssige udvikling vigtig. Det er her grundlaget for følelseslivet skabes. Det kan derfor være vigtigt at bruge lege til at tydeliggøre følelser og til at gøre dem alle accepterede.

Ideer og materialer - gode links: