Forløbsforslag:
Møde 1:
- Aktivitet 1: Fotosafari
- Aktivitet 2: Fotosafari fortsat
- Aktivitet 3: Bål
Møde 2:
- Aktivitet 1: Simon siger Nord, Syd, Øst og Vest
- Aktivitet 2: Instruktion kort og kompas
- Aktivitet 3: Find vej kort og kompas
Møde 3:
- Aktivitet 1: Følg en snor i mørket
- Aktivitet 2: Find vej i mørke med UV-lys
- Aktivitet 3: Bål og varm kakao
Inspiration og tips til mærket: Sporfølger
At finde vej og orientere sig er en disciplin der læres ved at afprøves igen og igen på mange måder. Det er meget forskelligt, hvor veludviklet rum-retningssansen er hos børn (og voksne). Man må derfor bruge mange forskellige måder at orientere sig på.
Orientering kan naturligt kobles sammen med andre aktiviteter, fx løb eller med et mærke som: 'skovens dyr'
Familiespejdforælderen:
Man bør fra starten beskrive forældrenes rolle, når de er til familiespejd. Forældre kan hurtigt komme til at overtage aktiviteterne for deres børn, da de jo ofte er hurtigere og bedre til det. Fx er det lettere, hvis far eller mor laver pandekagedejen, men det er jo netop konceptet (Learning by doing), at det er børnene, der skal lære gennem aktiviteterne, så det er vigtigt, at forældrene støtter deres børn i stedet for at overtage aktiviteterne.
Alle aktiviteter er selvfølgelig målrettet spejderne, men det er også vigtigt at tænke forældrene ind i aktiviteterne, så der også er noget for dem. For hvis både børn og forældre hygger sig, så tager forældrene også børnene med næste gang.
Baser frem for stram tidsplan:
Når man holder familiespejdermøder, kan man med fordel have forskellige aktivitetsbaser, som familierne kan gå til og fra. På denne måde kan familierne fordybe sig i de aktiviteter, som de synes er mest interessante, og følge de små spejderes temperament.