Rettighedsskuespil
Vælg tre rettigheder fra konventionen. Lad eventuelt spejderne trække tre rettighedskort fra en pose.
Spejderne får nu til opgave at lave et skuespil hvor de tre rettigheder indgår. Fortæl dem at skuespillet skal foregå i Danmark.
Når spejderne er klar fremføres skuespillet for publikum. Snak efterfølgende om de rettigheder, der var med i skuespillet og hvad det betød for personerne i skuespillet at børn har rettigheder.
Skuespilrekvisitter (udklædning, stole, borde, andre genstande mv.)
Hvad betød det for spejdernes tolkning af rettighederne at skuespillet skulle foregå i Danmark?
Gjorde det danske fokus rettighederne mere eller mindre relevante?
Ville jeres skuespil have endt anderledes, hvis børn ikke havde rettigheder?
Var situationen i jeres skuespil realistisk? Kunne du eller andre børn stå i samme situation?