Bjergbestiger: Erfaring er den bedste uddannelse
250 højdemeter fra toppen af Mount Everest blev Rasmus Kragh konfronteret med et valg.
En voldsom vind truede med at blæse ham af bjerget og give permanente frostskader, hvis han fortsatte. Alternativt måtte han droppe turen til toppen og udskyde missionens mål.
Valget faldt på at vende om, mens uvejret lukkede bjerget af for eventyrere.
Det var anden gang, Rasmus forsøgte at nå toppen. Første gang havde han måttet træffe det samme valg, nærmest samme sted på bjerget. Selv ser han det dog ikke som et rigtigt nederlag.
“Havde jeg presset mig igennem det, så skulle jeg stadig til toppen og ned igen. Det var for meget på kanten at begynde at lege med det. Jeg blev nødt til at vende om for at være sikker på, at jeg havde kontrol over situationen,” siger Rasmus Kragh.
“Det er bittert og skuffende, men jeg skal nok vende tilbage, og jeg har alle mine fingre og tæer i god behold. Det andet ville ikke være at være i kontrol. Det er at lege med livet,” fortæller han.
Mount Everest
- Mount Everest er med sine 8.848 meter verdens højeste bjerg.
- Bjerget ligger i Himalaya på grænsen mellem Nepal og Tibet.
- På toppen er luften så tynd, at der kun er 30 pct. af den ilt, der findes ved havets overflade.
- De fleste forsøger derfor at bestige Everest med brug af kunstig ilt i iltflasker. Af de over 4.000, der har besteget bjerget, har omkring 200 gjort det uden kunstig ilt.
- 18 danskere har nået toppen af Everest. Indtil videre har ingen dansker dog nået toppen uden kunstig ilt.
Rasmus Kragh vil bestige Mount Everest fra nordsiden uden kunstig ilt. Mens over 4.000 bjergbestigere efterhånden har besteget Everest, har kun omkring 200 formået at gøre det uden kunstig ilt.
Selv drømmer han om at blive den første dansker, som gennemfører turen på den måde. Ifølge ham ligger nøglen til succes i at kende sine grænser, forberede sig godt og at lære af sine erfaringer.
“Jeg føler, at nogen skal gøre det som den første dansker. Mange har forsøgt, men jeg føler faktisk, at det er min mission at gøre det,” fortæller han passioneret.
“Særligt fordi, jeg ved, at jeg kan gøre det, og at jeg kan gøre det på en kontrolleret og sikker måde. Jeg skal ikke være heldig for at nå toppen.”
Erfaring skaber ro og retning
Sindsroen kommer fra, at Rasmus Kragh i sin træning har fundet sine grænser for, hvad han kan præstere. Den erfaring er kostbar viden, fortæller han.
Han har nemlig tidligere presset sig selv langt ud, da han besteg verdens ottendehøjeste bjerg, Manaslu i Nepal, som træning til Everest.
“Det er ekstremt vigtig viden, som også har gjort, at jeg har vendt om to gange. Jeg ved, hvor min grænse går, og jeg har fuld respekt for den,” fortæller bjergbestigeren.
“Jeg har været på kanten af det sted, hvor jeg ikke kunne klare det selv. Man må have en margin på, hvor man kan klare sig selv.”
Rasmus Kragh:
- Rasmus Kragh er professionel bjergatlet og har besteget flere bjerge som træning til Everest.
- Missionen er at nå toppen af Everest uden kunstig ilt som den første dansker. De fleste forsøger at bestige bjerget fra sydsiden. Rasmus har to gange forsøgt at bestige Everest fra den sværere nordside, men skifter i 2019 til sydsiden.
- Topforsøget kommer til at foregå i maj 2019.
- Det er tredje forsøg på at nå toppen. De to første gange måtte Rasmus vende om 250 højdemeter under toppen på grund af voldsomt vejr.
- Ved siden af turen til Everest er Rasmus i gang med en uddannelse inden for oplevelsesøkonomi.
- Rasmus ser turen til Everest som startskuddet på noget større og arbejder for at blive den første danske internationale topatlet inden for bjerg- og ultraløb.
Den store erfaring er også med til at give eventyreren klarsyn omkring, hvad han vil.
“Det er blevet en del af min identitet. Det er ikke meningen, at det skal være let, og at man skal gøre det første gang. Mange når det ikke de første fem gange, og mange stopper også efter første gang,” siger han.
“Jeg har gjort det til mit eksistensgrundlag. Hvis man har en passion dybt i sig, som er en del af ens identitet, og man elsker det så højt, så gør det ikke noget, at man bliver nødt til at vende om. Man skal nok vende tilbage igen. Derfor vender jeg tilbage. Det er ikke et spørgsmål om, om jeg skal eller ikke skal. Spørgsmålet er, hvordan jeg skal gribe det an, om jeg skal gøre noget anderledes. Men målet er det samme, til det er opnået.”
Learning by doing er en uddannelse
Vi skal ikke være bange for at fejle. Fejlene er nemlig dem, vi lærer af, fortæller Rasmus Kragh.
Og er der noget, man lærer meget af, så er det bare at kaste sig ud i en opgave, mener han.
Rasmus Kraghs gode råd til at holde passionen for et projekt oppe:
- Vær ikke bange for at fejle. Kast dig ud i det, og vær ikke bange for at lære hen ad vejen.
- Lad dig ikke slå ud af modgang. Det er naturligt at sætte spørgsmålstegn ved processen ved modgang.
- Stil dig selv ét spørgsmål 500 gange, før du hopper ud i det: Er det virkelig en drøm, eller er det bare en skør idé, som skal prøves af? Det er helt ok, at ting bare skal prøves af – men man skal være ærlig over for sig selv, for ellers nyder man ikke processen. Så bliver det bare en besættelse frem for en drøm,
- Vær ærlig over for dig selv hele tiden.
- Hav det sjovt. Hvis der ikke er nogen lyspunkter overhovedet, så drop det og bevæg dig videre.
“Det har været en uddannelse, den bedste uddannelse jeg kunne tage,” fortæller han begejstret.
“Jeg har lært mere om mig selv og alt fra oplevelsesøkonomi til selvledelse og erhvervslivet. Jeg tror, at det er svært at blive klog på sig selv uden at kaste sig ud i sådan nogle ting. Man kan læse nok så mange bøger om alt muligt, men jeg har fået noget, man ikke kan læse sig frem til, som jeg kan bruge i alle mulige henseender.”
For ham er dedikationen for en passion helt central for at komme i mål.
“Jeg tror på, at man må prøve ting af og gå 100% efter dem. Om det er at gå ind på en arbejdsplads og skabe en ny retning for en virksomhed, eller om det er det her bjerg, så må man gå ind i det med troen på det og så gøre det fuldt ud. Så kan man lære af det bagefter,” fortæller han afslutningsvist.
