Interview: Kan man finde vildmarken i Danmark?

”Eventyret starter i din baghave”. Erik B. Jørgensens motto står sort på hvidt på hans underarm som en evig påmindelse om vigtigheden af at komme uden for døren. Om bare at tage af sted og få skabt de gode oplevelser i naturen.

Og det er netop for at snakke om eventyr, vildmark og passion for friluftsliv, at jeg har inviteret mig selv hjem til Erik og hans 9-årige datter Karen. Vandrestøvlerne står lige inden for døren, og den store rygsæk med indhold står stadig uåbnet og vidner om en ikke helt almindelig far-datter-tur, som Erik og Karen netop er vendt hjem fra.

De har været 45 dage i vildmarken. Et koncept, som ikke er nyt for hverken Karen eller Erik, selvom det lyder vildt. Siden Karen var 3 år gammel, har de været af sted hvert tredje år. Tidligere er ekspeditionerne gået til det nordlige Finland og Sverige, men i år var turen kommet til Danmark.

Vildmark i Danmark?

Selvom vi ynder at prise vores hjemlige natur, kan vi alligevel ikke prale af de helt samme uberørte vidder som i Lapland. Men når jeg spørger Erik, hvor man finder vildmarken i Danmark, er svaret i virkeligheden et spørgsmål om definition.”Vildmark er for mig det vildeste, jeg kan finde, det sted jeg er”, svarer han og uddyber: ”Vildmark er selvfølgelig ultimativt set isørkenen i Grønland, Alaska eller Canada,

hvor du ikke møder nogen som helst. Men vildmark ser jeg også lidt lig med nysgerrighed."

"Vi har ikke noget uberørt vildmark i Danmark. Men hvis vi går ud og søger efter den vildmark, vi har, er der altid en eller anden lomme. Indimellem skal vi huske, at vi har en masse fantastisk natur herhjemme. Og det var egentlig det, jeg ville vise med 45 dage i Danmark.”.

Med far på arbejde

”På den her tur vandrede vi, cyklede, padlede i kajak og så vandrede vi igen”, fortæller 9-årige Karen. Listen over aktiviteter er lang, når hun tager af sted med sin far, men der er ingen tvivl om, hvad det sjoveste er: ”Det er at se alle dyrene: Ulv, grævling, marsvin, bæver, odder og bisonokser”.

Når Karen beretter, er det tydeligt, at Eriks begejstring for friluftsliv er smittet af på hende, og det er helt bevidst fra faderens side. ”Jeg ønskede at vise Karen min passion og finde min farrolle”, fortæller Erik og fortsætter: ”Jeg tager hende groft sagt bare med på arbejde”.

Med det sagt kan Erik alligevel godt forstå, hvis det lyder ekstremt for udenforstående:

”Jeg tror, det er fordi, vi mennesker har en tendens til at se på andre mennesker ud fra vores egen virkelighed. Hvis jeg kigger på en astronaut, synes jeg også, at det er vildt. Jeg har været 11 år i militæret i nogle af de hårdeste enheder i verden. Så når jeg tager Karen ud, laver vi ikke noget vildt i min verden. Jeg er jo trådt mange skridt tilbage inden for et fuldstændig normalt felt for mig.”

Kom afsted!

Selvom Erik naturligvis har nogle unikke forudsætninger for at tage sin datter med i vildmarken, har han kun én opfordring til andre, der drømmer om eventyret: Kom afsted!

Uanset erfaring, udstyr eller fysiske formåen handler det bare om at komme ud og mærke naturen i stedet for at lade sig begrænse:

”Så må man bare skalere det. Er man ikke så stærk, så er der ikke nogen, der siger, at man skal gå med en rygsæk. Man kan vælge at cykle eller sige: ’Jamen, så tager vi en kano’. Hvis man ikke har de gode vandrestøvler, så gå da en tur i dine kondisko. Man kan altid tilpasse til det niveau, man er på.”

Og de små steps er vigtige for de store oplevelser, understreger Erik, fordi ”det er jo sjovere at opdage, at man glemte noget på en lille tur”.

Imellem de lange ekspeditioner tager Erik og Karen også gerne afsted og sover i shelter eller slår telt op i lokalområdet. Som Erik siger, mens han igen skæver ned mod underarmen:

”Man skal blive ved med at huske, hvorfor man gør det. Fordi hvis det kun bliver de store projekter, så tror jeg, at det bliver mere et projekt end en passion.”

Forventningens glæde som værktøj

For at sikre begejstringen ved friluftsliv mener Erik også, at planlægningen før en tur spiller en rolle. Det handler bl.a. om, hvordan vi italesætter det kommende eventyr.

”Planlægning kan være en god måde til at glæde sig. Og jeg har altid brugt det til at forventningsopbygge. Mit klassiske eksempel er fra den første tur, hvor jeg købte en lille kikkert til Karen og sagde: ’Den skal vi op og se på elge med’. Så hvis nogen spurgte ind til turen, stormede hun ind på værelset og kom tilbage med kikkerten”.

På samme måde bruger han forventningens glæde til at motivere, når det ser sort ud undervejs på en tur. Både Karen og Erik kan nikke genkendende til, at det kan være surt at vandre med en tung rygsæk uden formål. Men når man ved, at man kan se frem til en stor oplevelse på den anden side, giver vandringen mening.

”Vi har sagt: der skulle vi kigge efter bævere, der skulle vi kigge efter ulve. Den jagt tror jeg, ligger godt til os mennesker”.

Fremtidens eventyr

Jagten efter eventyr fortsætter i hvert fald for Karen og Erik. Om tre år, når Karen er 12 år, tager de igen ud i vildmarken i 45 dage.

Og selvom netop hjemvendte Karen godt kunne forestille sig 45 dage i sofaen, er hun også allerede begyndt at drømme om endnu større og vildere eventyr. Hvem ved, hvad fremtiden bringer? Måske sætter far og datter kursen mod Alaska eller Canada næste gang. I hvert fald starter de hjemme i baghaven.