Sov Ude
Gode aktiviteter til Sov Ude
Siden 2016 har spejdergrupper over hele landet inviteret danskerne med ud at sove i naturen til den årlige Sov Ude-dag i maj.
Men trods navnet handler Sov Ude om mere end at sove! Seje spejdergrupper har gennem tiden haft succes med alt fra natløb til træklatring og lækker bålmad.
Få inspiration til, hvad I kan lave til Sov Ude her. Er I endnu ikke tilmeldt dagen? Tilmeld jer på dds.dk/sovude.
Mad, mad, mad...
- Mad over bål er altid et hit! Få inspiration til sjove bålretter her
- Som forberedelse til jeres aftensmad kan I sanke planter i jeres nærområde
- Lær hinanden bedre at kende ved at tilberede aftensmad sammen på tværs af grupper og alder
Vilde måder at sove ude
- Hvor mange måder kan I sove ude på? Udforsk forskellige måder at sove på: Byg den vildeste bivuak, sæt hængekøjer op i træerne, lav en samarbejdsøvelse ved at slå telt op eller sov under stjernerne
Løb og action
- Lav et stjerneløb, o-løb eller forskellige løb med GPS eller Woop
- Tag på natløb med eksempelvis flagermusdetektorer til at høre flagermuse eller ultraviolette lygter til at finde (tiltrække) insekter
- Klatr i træer eller lav mælkekassestabling (selvfølgelig med styr på sikkerheden)
- Inviter den lokale forening forbi til jeres arrangement, og inviter dem til at lave en aktivitet (fx mountainbike-, kajak- eller klatreklub)
Lege og hygge
- Tag på tur i jeres område og spil naturbingo
- Spil rundbold, vikingespil eller andre sjove lege
- Opsæt en slackline, en trægynge eller lignende
- Bad ved en nærliggende strand, sø eller hjemmebygget pool
Afprøv færdigheder og lær nyt
- Prøv at bygge forskellige slags bål, og lær jeres gæster at tænde bål uden tændstikker
- Få besøg af Ildfluerne eller den lokale naturvejleder, der kan gøre jer klogere på naturen
- Giv deltagerne mulighed for at prøve kanosejlads eller tømmerflådebygning (selvfølgelig med styr på sikkerheden)
- Byg med rafter
- Hold små workshops, fx snit din egen smørekniv, ske eller lignende