Guide: Vælg den rigtige kniv

Knive er ikke bare knive. Der findes et utal af former, materialer, størrelser og forskellige brugsområder. Den perfekte kniv til lejrliv og bushcraft er ikke nødvendigvis den samme, du vil vælge til den lette vandretur, eller som model til et barn, der skal lære at snitte sin første pind.

“Du skal grundlæggende overveje, hvad du skal bruge kniven til. Skal du primært snitte og arbejde i træ, rense fisk, gå på jagt eller bruge den til madlavning? Hvert brugsområde har sine knive,” fortæller Thomas Eriksson.

Den første kniv

Den første kniv har ikonisk status blandt børn, da det opleves som en kæmpe tillid fra en voksen, at man må bruge en kniv.

De vigtigste elementer, der skal være på plads, for at barnet får en god snitteoplevelse er, at kniven passer til barnet, og at kniven er skarp.

Barnet skal bruge færre kræfter på at snitte med en skarp kniv, og der er dermed mindre risiko for, at kniven smutter uhensigtsmæssige steder hen.

“Du skal vælge en kniv med fingerbeskyttelse, som forhindrer fingrene i at glide ud over den skarpe æg. Og så skal håndtaget være stort nok. Ofte kan en barnehånd holde godt selv på et lidt større skæfte. Bladet skal ikke være for langt, da kniven så kan være sværere at håndtere, og dermed stiger risikoen for skader også. Derudover kan det være en god idé at vælge en model med afrundet spids, da det også minimerer skadesrisikoen specielt for stikskader, uddyber Thomas Eriksson. 

Den gode allround-kniv

Knive med fast blad har mere styrke, tyngde og et bedre håndtag end foldeknive. De er nemmere at gøre rene, men vejer typisk også mere, tager lidt mere plads og kræver en skede for at kunne bæres sikkert rundt. Vi spurgte Thomas Eriksson, hvad han ville kigge efter, når han skal vælge en kniv til allround turbrug. “Jeg kigger efter en kniv med rustfrit blad, der gør den mere vedligeholdelsesfri, en slebet ryg til tændstål og en lav vægt, hvis jeg skal have den med på tur. Sidst, men ikke mindst, kigger jeg efter et velrenommeret mærke, da der findes en masse billigt stål derude, der ikke holder i længden.”

Fra Moras eget produktkatalog fremhæver Thomas Eriksson tre knive som gode allround-kandidater:

”Et godt konkret bud på den ultimative turkniv er MORA 2000, som er produceret i over 25 år. Den fungerer både til højre og venstrehåndede, har et godt greb, bred knivsæg tæt på håndtaget til fx at flække træ og er buet og tyndere i spidsen, som gør det nemmere at bruge den til præcisionsarbejde og at smøre en mad.

Samme form findes i modellen Kansbol, der har en slebet ryg, der gør det nemt at bruge et ildstål.

Hvis du er på udkig efter en mindre kniv, er modellen Eldris et godt bud, da den er tilpas lille til, at den er nem at have i lommen”, fortæller Thomas Eriksson.

Lommekniv

Den foldbare kniv er oplagt til vandreture og hverdagsaktiviteter, da den typisk er lettere og fylder mindre end knive med fast blad. Den har også den skarpe del af bladet beskyttet, når den ikke er i brug. Ulemperne kan være, at små foldeknive ikke har et helt så godt og behageligt håndtag til længere tids brug, og at bladet ikke som udgangspunkt er så stabilt som knive med fast blad. Dertil kommer, at de kan være svære at gøre rene, da der typisk sætter sig skidt i lås og revne. Du kan dog sagtens finde større foldeknive med et godt håndtag og stabilt blad, særligt hvis bladet kan låses.

Knivbladet er helt naturligt essensen af kniven. Det er bladet, der afgør, om du kan snitte og skære det, du vil. Selvfølgelig skal bladet være skarpt, og det kan det blive med stort set alle ståltyper, men ståltypen er afgørende for, hvor nemt det er at slibe kniven skarp, hvor lang tid den holder sig skarp, hvor mange tæsk den kan tåle, hvor meget den ruster, og hvor fleksibelt bladet er.

For at kunne sætte tal på forskellige knives egenskaber arbejder man med en HRC-skala, hvor en test måler, hvor hårdt et givent stål er. Simpelt sagt, så måler man, hvor stort et mærke, en diamant giver i stålet ved samme tryk. Stort mærke betyder blødt stål, lille mærke betyder hårdt stål.

Hårdt versus blødt stål

Overordnet set kan man sige at hårdt stål, kan blive mere skarpt og holder skarpheden længere, men kan samtidig tåle mindre grad af hårdt brug, da en hård klinge nemmere brækker og nemmere tager mod rust. Omvendt vil en blødere klinge kunne tåle flere tæsk, men skal slibes oftere og kan ikke blive helt så skarp. Fx er økser typisk lavet af blødere stål end knive af samme årsag.

De to typer egenskaber kan kombineres ved at laminere stålet. Her lægges mange lag af materiale sammen og varmes op og foldes igen og igen. Dermed kan en tynd klinge opnå samme egenskaber som krydsfiner inden for træ. Tyndt, fleksibelt og stærkt i mange retninger. Det er samtidig en kompleks og tidskrævende proces, og derfor koster laminerede knive også flere penge.  

Fire populære ståltyper

De fleste knive, du kan købe til friluftsbrug, er lavet af rustfrit stål, der er en metallegering, der modstår korrosion. Fire populære ståltyper er:

• 12C27 fra Sandvik, som bruges i mange knive fx fra Mora. Det er et relativt prisbilligt, fint og rustfrit hårdmetal. Det har en høj hårdhed, er nemt at slibe, kan nå en høj skarphed og har en god kantstabilitet, men en lidt lavere slidstyrke end kvaliteter som 440C. Ligger typisk mellem 57-59 på HRC-skalaen.

• 440C: En god allround rustfri stål, der modstår rust, slibes nemt, holder sin skarphed rimeligt og tåler relativt hårdt brug. Ligger typisk mellem 56-58 på HRC-skalaen.

• 154CM/RWL-34: En opgraderet og hårdere udgave af 440C, der bl.a. holder sin skarphed bedre. Der er bl.a. tilsat Molybdenum for at beholde den rustfrie egenskab trods det hårdere materiale. Ligger typisk omkring 60 på HRC-skalaen.

• VG10: Anses af mange som toppen af poppen inden for masseproduceret knivstål, og indeholder bl.a. vanadium, der gør det skarpere og endnu mere robust end 154CM. Ligger typisk omkring 60 på HRC-skalaen.

PRÆCISERING OM "NECK KNIFE":
Denne artikel blev først bragt i WIDE #20, hvor Thomas Eriksson fra Mora henviser til modellen Eldris som en god lille allround-kniv. Samtidig omtaler han modellen som en “neck knife”, da det er muligt at hænge den om halsen, hvis man monterer en snor. Dette er ikke lovligt i Danmark, da knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kræver særlig tilladelse. Selve Eldris-kniven er altså helt lovlig, men det er ikke lovligt at montere en snor og hænge den om halsen uden særlig tilladelse.