Hvordan skaber vi robuste børn og unge?

- "En karakterdannende kultur er en overskuelig verden, hvor barnet oplever tryghed, har venner, møder spændende aktiviteter og udfordringer og fornemmer en ramme af forventninger og traditioner."

Lyder det som beskrivelsen af det spejderarbejde, du kender?

Der er for mig et kæmpe overlap mellem citatet og meget af det spejderarbejde, jeg kender – men det er faktisk en beskrivelse af den kultur, som skaber robuste børn ifølge professor Per Schultz Jørgensen.

Robusthed på dagsordenen

Kært barn har mange navne – også når det drejer sig om robusthed: ’resiliens’, ’frustrationsrobusthed’, ’hverdagsmagt’ og ’bæredygtighed’ er blot nogle af de begreber, der i de seneste år er vokset frem for at beskrive en tilstand, der dækker over, at man som barn og ung (eller voksen) kan magte at være i og få et godt liv. 

Når begrebet dukker op, er det ofte som forsøg på et modsvar på en udvikling, der peger i retning af, at flere børn og unge end tidligere er sårbare og skrøbelige. 

Det er vigtigt at pointere, at robusthed ikke skal være en modsætning til at være følsom og sårbar, men netop evnen til også at rumme de svære ting i livet og finde modet til at finde egne holdninger og forme eget liv.

Hvordan skaber man robuste børn?

Robusthed beskrives på forskellige måder, men det mest interessante er i virkeligheden, hvordan man udvikler den mentale styrke, som kaldes robusthed.

Tager man udgangspunkt i de fem dyder, som professor Per Schultz Jørgensens mener, skaber robusthed, ser der ud til at være en tæt kobling til vores arbejdsformer.

• Selvstændighed:
  Selvstændighed er direkte en del af formålet for Det Danske Spejderkorps. Spørger man tropsspejdere og ledere, så er det helt klart, at de oplever, at medbestemmelse er vejen til selvstændighed.
  Undersøgelser viser, at tropsledere knokler for skabe rammer, hvor spejderne skal turde tro på sig selv og opleve egen styrke. Og netop spejderlivets mange muligheder for at prøve og nogle gange lykkes og andre gange lære af sine fejl, oplever spejderne selv som vejen til selvstændighed.
   
• Ansvarlighed:
  Ansvarlighed er både målet og midlet i spejderarbejde. At kunne og ville påtage sig en opgave og gøre det bedste, man kan, for at leve op til det ansvar, det medfører, er en evne, vi forsøger at træne over alt.
  Lige fra familiespejderen, der hjælper med opvasken over patruljeturen i troppen til ansvaret for et kæmpe seniorevent – eller for de fælles beslutninger i en korpsledelse!
   
• Social tilknytning:
  Dette træner vi i små og store fællesskaber. I spejdermetoden er det at arbejde i små selvstændige grupper et omdrejningspunkt, og spørger man såvel spejderne selv som unge, der ikke er spejdere, så er den måde, vi fungerer sammen i fællesskaber, det helt særlige og bedste ved at være spejder.
   
• Vedholdenhed:
  Udfordringer er vigtige. Det er ved at klare dem, du oplever at kunne mestre ting. Ofte beskrives spejderarbejde som løsning af selvskabte problemer. Der er jo ingen, der bestemmer, at vi skal leve i en primitiv bivuak og lave mad over bål i silende regn.
  Men netop at blive ved, også når det gør lidt ondt og føles meget hårdt, og opleve, at man kommer styrket ud på den anden side, er træning i vedholdenhed.
   
• Rummelighed:
  At arbejde tæt sammen er vigtigt og godt, men ikke altid nemt. At få hjælp af voksne vejledere, når man synes, de andre i patruljen er pissetrælse, men også til at anerkende når ens egen eller andres indsats fører til gode resultater, er vigtigt.
  Igen handler det om at starte i det små, og så – via learning by doing – opnå rummelighed i forhold til egne følelser og i forhold til andre mennesker.

Lykkes vi med at skabe robuste børn og unge?

Der er noget, der tyder på det! En stor undersøgelse om foreninger, unge og demokrati peger på, at foreninger giver lyst til at blande sig og tage del i de fællesskaber, man indgår i. Især ser det ud til, at unge med spejderbaggrund føler, at de får og kan påtage sig medbestemmelse for det foreningsliv, de indgår i. 

En meget ny undersøgelse, ”Hvordan fremmer vi det gode unge liv”, peger på, at aktiviteter og fællesskab løfter unges, især pigers, trivsel. Det styrker selvtilliden, åbner for andet end karakterer og giver meningsfuldhed og nye perspektiver, som booster den mentale styrke. Som et kuriosum kan nævnes, at en større undersøgelse af mental sundhed i England peger på, at spejdere og spejderledere er mentalt sunde og derfor lever lidt længere end andre!

Så ja, der er meget, der tyder på, at spejderarbejde kan skabe rammer for udvikling af den robusthed, der skal give den enkelte et godt liv. Konklusionen må for dig som leder derfor være: Keep up the good work!

Vil du læse mere?

Denne artikel bygger på viden fra bl.a.:

• Per Schultz Jørgensens bog ”ROBUSTE BØRN”
• Rapporten ”Tropsarbejde anno 2016” (find den på dds.dk/programfornyelsen)
• Rapporten ”Unge, foreninger og demokrati” (hent den på duf.dk)
• Rapporten ”Det Gode Ungeliv” (hent den på nordeafonden.dk)
• Målgruppeanalyse, Wilke, 2016 (find opsummering på dds.dk)