Kan spejdergruppen blive for stor?

- "Vi vil ikke være en stor gruppe. Det er synd for lederne." 
- "Vi kan ikke fastholde kvaliteten, når vi er mange."
- "Det er synd for børnene, når de ikke kender dem i gruppen."
- "Vi kan ikke være i hytten."
- Osv.

Undskyldningerne og forklaringerne er mange. Fælles for dem er, at de ofte er baseret på følelser mere end fakta. Men det gør ikke bestyrelsens opgave med at fokusere på vækst mindre. Heldigvis er der metoder til at få hul på en værdiskabende diskussion, se nedenfor.

Men hvorfor skal man være større, og hvorfor er vækst godt?

Det er der mindst 3 årsager til.

For det første:
I Det Danske Spejderkorps er det gruppernes ansvar, at korpset vokser og tilbyder spejder til flere børn og unge. Det er via ambitionerne i bestyrelserne, at hele korpset udvikler sig. Det betyder, at bestyrelsernes holdning til at skabe store grupper har betydning for et solidt stort korps på landsplan.

For det andet: 
Vækst betyder stabilitet. Stabilitet betyder overskud både økonomisk og menneskeligt. Med flere børn følger flere engagerede forældre og en mindsket risiko for store udsving i antal indtægter og ledere. Det skyldes, at der er en tendens til, at de store grupper tiltrækker nye ledere, da gruppen udstråler overskud og begejstring.

For det tredje: 
Det skylder vi børnene. Alle børn i Danmark skal kunne være spejdere. Og ja, børn kan godt håndtere, at nogle minier mødes fra 17 – 18 og de andre fra 18.30 – 20. At de ikke kender alles navne, men måske kun de 8, de er i patrulje med. Og de fleste ledere synes, det er sjovt at være del af en succes.

Metode til værdiskabende diskussion

I rigtig mange bestyrelser har man taget fat i vækstdiskussionen. Her følger en lille opgave, I kunne tage fat på i jeres bestyrelse.

En spejdergruppe på Sjælland udtrykker ambitionen, at der ikke skal være børn, der ikke kan blive spejdere. ”Alle børn kan blive spejdere i vores kommune”, somformanden siger. Så er det bestyrelsens pligt at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Men det starter med, at bestyrelsen har en ambition om at gå forrest og er indstillet på at finde løsninger.

Start med denne øvelse:

• Skriv alle undskyldningerne og forklaringerne på, hvorfor I ikke vil være større. 
• Skriv et svar til hver undskyldning og forklaring, som I tror andre ville svare, hvis de hørte om problemet. 
• Drøft svarene. Er der noget, I ikke havde set? 
• Har I en ambition for jeres gruppe og lokalsamfund?  Hvis nej – drøft hvilken værdi en sådan ville have? 
• Hvad er jeres ambition, hvis I ikke vil have begrænsninger? Dvs. at alt er muligt mht. fx faciliteter, ledere og økonomi.
• Hvem bestemmer, om gruppen skal være større? Er det lederne? Forældrene? Børnene eller bestyrelsen?

Alt for ofte møder jeg forældre, der siger at pga. en venteliste, har de opgivet at få deres børn til at gå til spejder. Kan vi være det bekendt? Ønsker vi det i Det Danske Spejderkorps?

Min anbefaling er, at der skal være plads til alle de børn, der vil være spejdere i Det Danske Spejderkorps, og at det er bestyrelsens ansvar at sikre, at gruppen udvikles til at løse den opgave. Måske ligger begrænsningen i, at vi voksne ikke har modet til at forandre måden, vi driver spejdergrupperne på?