Redningsaktion: Det sidste barn i skoven

Richard Louvs søn var ti år, da han en dag spurgte sin far: ”Far, hvordan kan det være, at din barndom var meget sjovere end min?” ”Hvad mener du,” ville den amerikanske journalist Richard Louv vide, og sønnen gav sig til at remse op. Om alle de gange hans far havde bygget huler i træernes kroner, var faret vild i skovene og havde fisket efter salamandere efter skoletid.

”Sådan noget gør vi aldrig,” sagde sønnen, og den udtalelse satte Richard Louv på sporet af det, han i dag – syv bøger, et par naturorganisationer og en lang række debatindlæg senere – beskæftiger sig med på fuldtid: Hvordan børns barndom ikke længere af sig selv finder sted i naturen, og hvad det har af betydning.

Fæld ikke træet; byg barnet op

”Det sidste barn i skoven”, hedder den bog, der har skabt røre i den amerikanske debat om børns forhold til natur. Så meget, at man i USA taler om naturunderskuds-forstyrrelse som en art diagnose, der kan sættes på både børn og voksne, der opholder sig for lidt i det fri. Symptomerne kan være alt fra rastløshed og stress til depression og ADHD.
 

Så meget genlyd gav debatten, at avisen Washington Post i 2007 bragte en forsideartikel med overskriften ”Getting lost in the Great Indoors”. Her fortalte forældre, hvordan de oplevede, at deres børn ikke længere så det at gå ud at lege som naturligt. Hvordan de helst skulle have ’noget at lave’ derude, og hurtigt efterspurgte at vende ’tilbage til civilisationen’.

Her kan Richard Louvs nyeste bog hjælpe. I ”Vitamin N: The Essential Guide to a Nature-Rich Life” giver forfatteren 500 konkrete og simple forslag til, hvordan børn igen kommer mere ud i naturen. Forslag, der kan bruges af skoler, foreninger og friluftsfolk i det hele taget.

Bogen handler også om, hvordan man får mere tid til fri leg frem for organiserede sportsaktiviteter. En ikke helt let opgave, for paradoksalt nok, skal man, som Louv skriver, ’sætte natur på skemaet’ for at finde tid til den. Man kan reservere weekender til gåture i skoven og beslutte sig for, at man vil have eksempelvis to grønne timer om ugen.

Bogen er letlæst og fuld af oneliners som ’don’t cut down the tree; build up the kid’. Bogen er også umiskendelig amerikansk. For eksempel går en af de håndgribelige idéer ud på, at børn kan bygge sandslotte på stranden. Det er der nok ikke mange danske børn, der ikke har prøvet.

Louv beskriver også med fascination, at man i Norge har noget, de kalder ’friluftsliv’. De nordiske lande og deres frie børneopdragelse, er simpelthen blevet moderne over there.

Grundtanken i al Richard Louvs arbejde er den samme, som den han præsenterede i bestsellerbogen ’Det sidste barn i skoven’: at se børn i naturen som en slags truet dyreart. En del af vores biodiversitet, som er ved at forsvinde, og som vi burde omfatte med lige så meget sympati, støtte og kampagner som en lille, nuttet, uddøende pandaunge.

En times skærm = en times natur

Baggrunden for den naturbevægelse, som Richard Louv har startet, og som er nået hele vejen op til Capitol Hill i Washington, er alvorlig nok. I bestsellerbogen beskriver den amerikanske forfatter, hvad han via interview med 300 børn og deres forældre fandt ud af. At børn over de sidste 30 år har fået et stadigt mere abstrakt forhold til naturen.

De ved alt om klimaforandringer og CO2-udslip, men kender ikke blomsterne i deres egen baghave. De har aldrig set en snog og er mere fremmede over for naturen end for Netflix, populært sagt.

Naturbevægelsen, går derfor ud på, ’ikke at efterlade noget barn indenfor’. Der skal kort sagt en kulturændring til.

Børnene, som Richard Louv har interviewet, giver nemlig udtryk for, at de ikke har tid til at være udenfor (!), og at deres mor og far ikke tør lade dem være alene i skoven. Der er også børn, der gribende fortæller om, hvordan de finder ro og bliver i bedre humør, når de bevæger sig ud i haven, på naturlegepladsen eller i skoven.

Det er en af Louvs’ pointer, at vi skal genopfinde et sprog til den form for oplevelser og erfaringer, som ikke kan måles, og derfor let bliver overset i dagens præstationssamfund.

Børn der leger udenfor, bruger alle deres sanser, når de undersøger sten, træer, dyr og blomster. Kommer de ikke ud, indskrænker vi deres verden, og nej; det er ikke nok at se et naturprogram på fjernsynet.

”Jeg frygter, at vi i fremtiden får miljøforkæmpere, der bærer på naturen i deres computere og ikke i deres hjerter,” skriver Richard Louv. Han henviser til undersøgelser, der viser, at næsten alle, der arbejder med natur eller miljø, har haft en række positive og skelsættende oplevelser i naturen som barn.

Det er børnenes barndomsminder og de timer, de har brugt på at ligge og se på skyer, der bestemmer, hvor opmærksomme de bliver på deres naturlige omgivelser – også som voksne.

Richard Lou er ikke teknologiforskrækket og nærer et varmt forhold til både sin Mac, iPhone og iPad. I den nye bog Vitamin N er der også forslag til, hvordan kan bruge sin skærm til at komme mere ud. For eksempel med Apps, der imiterer fuglelyde og geocaching.

Men manglen på udeliv er i særlig grad en udfordring for det 21. århundrede, hvor vi konstant bombarderes med informationer fra mobil- og computerskærme. Her er naturen den bedste, billigste og mest afstressende modgift. Eller som Richard Louv siger det: ”Jo mere hightech vores liv bliver, desto mere har vi brug for naturen.”

Børn på Harvard?

Send dem ud at lege! En af de største barrierer, der ligger mellem børn og natur, er forældrenes frygt. De tror, de kan komme til skade, eller at der står en bøhmand eller en børnelokker i hver en skov. Skønt antallet af bortførelser er faldet i USA, gør mediernes fokus på de få tilfælde, hvor det går galt, forældrene bange, mener Louv.

Angsten for, hvad der kan ske i naturen, er større i USA end i eksempelvis Skandinavien, men tendensen er der. I USA er der sågar områder, hvor man ikke tør sætte et legehus op på sin egen matrikel af frygt for et søgsmål fra naboen eller ejerforeningen, og det er med til at holde børnene indenfor.

Konsekvenserne af børnenes manglende udeliv er til at tage og føle på. ”Vi har i dag rigeligt med dokumentation for, hvad naturen gør godt for, og hvad vores børn dermed går glip af,” skriver Richard Louv og nævner i flæng: Naturen stimulerer os til at bevæge os mere, den gør os nysgerrige, kreative og glade.

Naturen er samtidig et vidundermiddel mod stress; noget som flere børn – også i Danmark – diagnosticeres med. Louv bruger meget krudt på at afdække den mentale gevinst af et fysisk aktivt udeliv.

Det giver eksempelvis en langt højere ’lykkeeffekt’ at løbe en tur i det fri end på et løbebånd i et motionscenter, og selv børn med koncentrationsforstyrrelser, ADHD og andre bogstav-diagnoser har beviseligt godt af at have mere frisk luft på skemaet.

I forhold til børn er især ét aspekt vigtigt. I naturen får børn lov til at prøve deres grænser af på en anden måde, end de gør inden for hjemmets fire vægge.

I en skov eller på en strand vil børn naturligt øve sig i at finde egne grænser, og den afprøvning er vigtig for deres senere evne til at lede sig selv, skriver Louv, og mener, at børn, der konstant overvåges, vil udvikle en grænsesøgende adfærd senere i livet. ”Vi efterspørger kreative, selvledende samfundsborgere, men hvor skal disse fremtidens entreprenører komme fra, hvis vi konstant er over dem?” spørger han.

Fremtiden tilhører med andre ord de naturstærke. For ikke nok med at naturen gør os glade, kreative og selvstændige, en gåtur i det grønne gør os også skarpere. Vores koncentrationsevne skærpes simpelthen af den friske luft og dagslyset, siger Richard Louv og tilføjer: ”Hvis du vil have dine børn på Harvard, er der kun én ting at gøre: Send dem udenfor at lege.”

Et vindue mod verden

Det er elleve år siden, ”Det sidste barn i skoven” udkom i USA. Spørgsmålet er, hvor indsatsen for at forbinde børn med natur står i dag? ”Vi befinder os på et afgørende punkt i det, jeg kalder den nye naturbevægelse, ” skriver Richard Louv i en mail til redaktionen.

Selvom opmærksomheden mod børns behov for naturoplevelser er øget, er der brug for at veksle denne bevidsthed med handling. ”Vi kan alle tilbringe mere tid med børn i naturen, og både forældre, skoler, foreninger, byplanlæggere og politikere kan gøre deres for at give børnene glæden ved naturen tilbage.”

For Richard Louv behøver dette ikke ske ved spektakulære vandreture i Andesbjergene eller lange ture i dybe skove. Det handler om at få øje på den natur, der er lige udenfor.

Lav et ’vi ser på verden’-vindue med udsigt til haven eller himlen. Læg et par billige kikkerter og en fuglebog i vindueskarmen og spot skyer med dine venner. Noter ned, hvad du ser og læg mærke til, hvordan udsigten ændrer sig over tid og årstider. Sov på terrassen med din familie. Te, tæpper og stjernekikkert inklusive og husk, at natur også skaber fællesskaber.

Flere steder i USA blomstrer små grupper, hvor familier går sammen om at vandre hver søndag i deres lokalområde, eller mødes en gang om måneden til en lidt længere tur. På samfundsplan kan man opfordre ens by til at blive den mest børn-og-natur-venlige by i området.

På lovplan er der også ting at slås for. I præsident Obamas tid fik alle børn fra 4. klasse og op for eksempel gratis adgang for dem selv og deres familier til landets nationalparker - også kaldet ’Every Kid in a Park’-initiativet.

I forhold til den vigtige, selvstændige og frie leg i naturen, mener Louv, at vi har stjålet to år af børnenes barndom.

”Når det kommer til praktiske, selvstændige evner så er et syvårigt barn i dag på niveau med en femårig i 1940.” Derfor er det så vigtigt, at vi sikrer, at børnene har tid til ustruktureret leg i naturlige omgivelser.

For at fremskynde dette, har Children & Nature Network skabt ’Vitamin N udfordringen’. Her opmuntrer man folk til at dele deres udelivs-oplevelser og bidrage med deres egne ideer til, hvordan vi forbinder familier og samfund med naturen. Hvor det finder sted? Online selvfølgelig. På Twitter, Facebook og Instagram. Hashtag #VitaminN

Natur på nettet

• www.lastchildinthewoods.com
• www.childrenandnature.org
• www.screenfreeparenting.com
• www.childrenandnature.org/vitaminn
• www.cnaturenet.org

BLÅ BOG Amerikansk journalist, forfatter og debattør, der i 2005 skrev bogen ”Last Child in the Woods”, som siden er blevet oversat til en lang række sprog. I Richard Louvs næste bog, ”The Nature Principle”, søgte forfatteren løsninger på, hvordan vi kan skabe mere natur i byerne og dermed skabe en bedre balance mellem teknologi og natur. I hans seneste bog, ”Vitamin N”, kommer han med konkrete forslag til, hvordan man kan komme mere ud i naturen med sine børn. Richard Louv er formand for Children & Nature Network og æresmedlem af National Forum on Children and Nature.