Spejderdagen 2019: Modet til at prøve nyt

På Spejderdagen hylder vi den modige Skt. Georg. Ridderen, der tog kampen op mod den ildsprudlende drage, selvom han risikerede at blive ristet og spist som en stor skumfidus. Han var modig, siger vi.

Men hvad betyder det egentlig at være modig? Det kan være svært at sætte ord på. Mod er nemlig en underlig egenskab, som vi tit misforstår.

I patruljen ved vi måske godt, hvem der elsker at løbe eller læse. Hvem der er god til at binde knob eller være den sjove. Men mod er ikke noget, man kan måle og sammenligne.

Derfor handler mod heller ikke nødvendigvis om at være den, der står forrest i køen til klatrevæggen, eller som er først til at smage på de ristede melorme.

Mod handler derimod om alt det, man ikke er så god til endnu.

Er man ikke så stærk i historie i skolen, kræver det mere mod at holde en fremlæggelse om Romerriget, end hvis man elsker årstal og historiebøger.

Har man højdeskræk, kræver det mere mod at prøve svævebanen til spejder, end hvis man har klatret i træer hele livet. Og er man den generte type, kræver det mere mod at fortælle en vits om lejrbålet, end hvis man er patruljens snakkende type.

At have mod er ikke det samme som at lykkes. Tværtimod. Mod er, når vi risikerer at fejle.

Havde Skt. Georg haft en dragedræber-app på sin telefon og fjernet dragen med et enkelt swipe, havde vi nok ikke kaldt ham modig.

Han var modig, fordi han tog kampen op, selvom det kunne slå fejl. Han var modig, fordi han red frem, selvom hans hjerte sikkert bankede af sted under den tunge rustning, hans hænder svedte og lansen rystede.

Heldigvis lever vi ikke i en tid, hvor en fejl betyder, at vi bliver spist af en drage. Selvom nogle af os godt kan føle det sådan indimellem.

Nej, frem for at frygte vores fejl, skal vi hellere fejre dem. Fejl får os nemlig til at vokse, hvis vi fejrer dem. Så kan de blive en glimrende læremester, der gør os bedre, og giver os modet til at prøve igen.

Første gang, vi prøver at tænde et bål, går det måske ikke så godt. Men så øver vi os. Vi lærer at skærme flammen fra vinden. At snitte gode spåner, som ilden kan få fat i. Og tredje, tiende eller tredivte gang går det så godt, at vi måske helt glemmer fortidens fejl. Men vi glemmer heldigvis ikke det, fejlene lærte os.

Derfor skal vi som spejdere fortsat have mod til at prøve det, vi ikke ved, om vi kan. Når vi er blevet gode til at bygge med rafter, kan vi se, hvad der sker, når alle har en af hænderne bundet på ryggen. Og når vi er blevet mestre i at slå teltet op, må vi se, om vi også kan gøre det med bind for øjnene.

Rigtig god spejderdag. Vi håber, du og dine spejdervenner vil finde modet frem til at prøve alt det, I ikke kan endnu.

Susan og David
Spejderchefer