Stor guide: Sådan undgår du vabler

Nogle får dem stort set aldrig, nogle kan holde dem for døren med ganske få tiltag, mens andre igen får dem i løbet af ingen tid, selvom de tilsyneladende har prøvet alt.

Når du får en vabel, sker der fysiologisk det, at huden irriteres pga. friktion eller et tryk mod huden. Det kan være, hvis din sko eller støvle ikke sidder ordentligt, hvis din strømpe sidder skævt, eller hvis du laver samme uhensigtsmæssige bevægelse om og om igen.

Fordi vores hud ikke bryder sig om konstant friktion mod en anden flade, skabes der derfor en væskedannelse under huden. Blæren, der opstår, har på den måde faktisk et formål – nemlig at beskytte huden mod yderligere tryk. Før eller siden begynder vablen dog at være til gene og gøre ondt. Det er kroppens måde at fortælle dig, at der sker en overbelastning på det sted, hvor vablen er dukket op.

Valg af fodtøj og strømper

En stensikker vej til vabler på fødderne er, hvis du vælger det forkerte fodtøj til det forkerte terræn.

I fjeldet, hvor terrænet er ujævnt, og oppakningen ofte er tung, er en solid vandrestøvle med stiv sål eksempelvis en god ídé, så du får optimal støtte. Skal du til gengæld gå på et hårdt og mere jævnt underlag, bliver det hurtigt meget varmt under dine fødder, og så skal du i stedet gå efter en let vandrestøvle, vandresko eller sandal. Især hvis det er varmt, gælder det om at øge åndbarheden og undgå at få svedige fødder, der også øger risikoen for vabler.

Når du skal vælge sokker til vandreturen, er der to veje at gå: Ét par tekniske vandrestrømper eller to par med en indersok og en ydersok.

Tankegangen bag at kombinere en tynd linersok med en tyk sok udenpå er, at friktionen dermed foregår mellem støvle og strømpe i stedet for mellem hud og strømpe, hvilket mindsker risikoen for vabler.

Metoden opstod dengang, hvor tykke vandrestrømper var store, stive og sad dårligt på foden. I dag er de tekniske vandresokker i dag derimod designet til at kunne bæres alene. Det skyldes, at der er vævet polstring ind i strømperne på de mest udsatte steder – typisk i form af et lag frotté, der også optager fugten fra foden.

Hvad der passer din fod og temperament er forskelligt, så prøv dig frem.

Tørre fødder, god fodhygiejne og pauser

Inden du tager afsted på tur, skal du sørge for at have trimmet tåneglene, så de ikke bliver presset ned i huden undervejs. Det kan både give blå tæer, nedgroede negle, betændelse i tæerne eller føre til vabler under neglene.  

En anden ting, du skal være opmærksom på, er at fjerne hård hud. Hvis du har tendens til hård hud på hælen eller andre steder på fødderne, er det en god idé at fjerne den hjemmefra med en pimpsten eller fodfil, så du ikke risikerer at få en vabel under den hårde hud.

Mens du er afsted, kan fodhygiejnen begrænses til tre ting: Skift strømper jævnligt, hold fødderne tørre. mens du går, og vask dem kun om aftenen. Husk også at skylle dagens sæt strømper, nu når du er i gang. Tag også indlægssålen ud af dine vandrestøvler, så de kan lufte og tørre til næste dag.

Pauser er et must, hvis du vil være god ved dine fødder og undgå vabler. Smid støvler og strømper og få godt med luft til tæerne. Hvis du mærker tegn på vabler, som fx rødmen og varme, så stop op med det samme og tag et kig. Det er ikke sikkert, du behøver gøre så meget. Måske er det nok med en lang pause, og ellers kan du lægge et stykke sportstape eller et vabelplaster på for at modvirke, at det bliver værre.

Skift også meget gerne strømper efter behov, hvis de er blevet fugtige, eller hold pause længe nok til, at de strømper, du har på, kan nå at tørre. Du kan også med fordel pleje dine fødder med majsmel eller babypudder for at holde dem tørre, da det er super vigtigt, at dine fødder er så tørre som muligt, hvis du vil undgå vabler. 

Hvordan punkterer man en vabel?

Er skaden først sket, og du har fået en vabel, skal den behandles med det samme. I første omgang skal der prikkes hul på vablen, så den drænes for væske – en disciplin, der findes flere metoder til.

Derfor har vi allieret os med overlæge Helmer Thorkild Hansen på Gardehusarkasernens infirmeri, hvor han har arbejdet som læge siden 1995. Vi har bedt ham vurdere de tre mest udbredte måder at punktere vabler, som vi er stødt på:

1. Stik hul på vablen med en kanyle

Som udgangspunkt er en vabel steril, og det øjeblik du prikker hul, er der derfor altid en risiko for, at der kan komme skidt ind, som kan medføre en infektion.

Det mest hygiejniske er at spritte vablen af med en alkoholswab 82% ethanol eller lidt desinficerende gel, hvorefter du prikker hul på vablen med en steril engangskanyle. De fylder og vejer ingenting, og er derfor den løsning, som de, ifølge overlæge Helmer Thorkild Hansen, anbefaler i Forsvaret. 

Når du punkterer vablen med kanylen, så sørg for, at du prikker hul et sted, hvor væsken presses ud, når du går. Hvis vablen fx sidder på undersiden af foden, skal hullet derfor være på den side af vablen, der vender længst ud mod tæerne – ellers løber væsken bare ind under foden.

Sidder vablen under neglen, kan du klemme på tåneglen, indtil vablen bliver synlig ved neglekanten, og herefter prikke hul med kanylen.

For at få hullet lavet stort nok, anbefaler Helmer Thorkild Hansen, at du drejer kanylen lidt rundt, sådan at den trækker noget væv med ud. På den måde får du lavet et hul, der er cirka 3-4 mm. i diameter, hvilket er nok til at dræne vablen. Det er ikke nok kun at prikke hul, da det hurtigt vil vokse sammen igen.

Et oplagt valg kunne være en venekanyle, der er ret tyk i det, hvilket både laver hullet stort nok og er nem at håndtere. Jo tyndere en kanyle er, jo sværere kan den nemlig være at bruge, og du kan nemmere komme til at stikke dig selv. 

2. Klip hul på vablen med en saks

Nogle klipper hul på vablen med en saks for at få et større hul og dermed undgå, at det vokser sammen igen.

Ifølge Helmer Thorkild Hansen er der, som sådan, ikke noget til hinder for at punktere sin vabel på denne måde, så længe du sørger for at spritte saksen godt af, så den er steril, når du klipper hul.

Og så skal du altså ikke klippe et stort hul – bare et lillebitte et på cirka 3 x 3 millimeter. Klipper du et større hul, kan du risikere, at huden folder under plastret eller simpelthen ruller af. Og det gør ondt.

3. Træk nål og tråd gennem vablen og skab et dræn

Vi er flere gange stødt på rådet om at prikke hul på vablen med en nål for derefter at trække en snor igennem vablen, der skal blive siddende og fungere som et dræn.

Som overlæge i Forsvaret ved Helmer Thorkild Hansen, at almindelige, sunde og raske mennesker med god blodforsyning har en fantastisk evne til at hele. For dem kan det derfor være okay at bruge metoden med nål og tråd, når vablen skal punkteres.

Han påpeger dog samtidig, at det er vigtigt at huske på, at tråd, potentielt set, ikke er sterilt, og du kan risikere at føre bakterier ind i huden. Derfor fraråder han på det kraftigste, at personer med kendt åreforkalkning eller diabetes anvender denne metode. Og som han siger: ”Jeg vil til enhver tid anbefale, at man bruger en steril engangskanyle, da det er det mest hygiejniske”.

Hvordan behandler man en vabel?

Når væsken er presset forsigtigt ud, og vablen er tømt, skal du have noget på huden for at undgå infektioner, og for at være i stand til at vandre videre, indtil vablen er helet. Først og fremmest er det vigtigt, at du lader huden blive på, så du ikke står med en åben vabel. Hvis du fjerner det øverste lag hud på vablen, kommer du nemlig ikke til at gå ret meget længere, men du kommer til gengæld til at opleve den ubehagelige fornemmelse af brændende fødder.

Det bedste, du kan behandle din vabel med, efter du har prikket hul, er et hydrocolloid plaster som Careplus, Duo-Derm, Compeed eller lignende vabelplaster. Disse plastre indeholder nemlig en fugtabsorberende gel og fungerer som et ekstra lag hud, der beskytter mod yderligere friktion og lindrer trykket på den punkterede vabel. De klæber også helt ind til huden, så du er godt beskyttet mod både yderligere væskedannelse i vablen samt vand, snavs og bakterier.

Vandreekspert og fjeldguide, René Ljunggren, sværger til Compeed. Som mange andre også har han dog også erfaret, at Compeed kan have tendens til at falde af eller flytte sig, hvis man sveder meget om fødderne, og det er temmelig upraktisk. Renés løsning er at putte godt med Tensoplast udenpå Compeed plastret.

Tensoplast er en elastisk tape, der kan formes helt perfekt efter foden, så man undgår folder, der bare giver yderligere problemer. Den løsning kan, ifølge René Ljunggren, holde helt op til en uge, før du behøver tjekke vablen igen. Og skulle der komme væske igen, kan du sagtens stikke din engangskanyle gennem både Tensoplast og vabelplaster og suge væsken ud.  

Du kan finde flere tips og råd om vabler på Spejder Sports hjemmeside www.spejdersport.dk