Videoer: Slip for regn og rusk i bivuakken
Bivuakken er den absolut nemmeste måde at få et godt ly for natten, når man er på vandretur, og hvad enten du har en presenning eller en letvægtstarp med, så tager det ikke lang tid at slå en god bivuak op, som kan skærme for regn og blæst.
I 22. udgave af ledermagasinet Wide, kan du læse alt, hvad der er værd at vide om bivuakker, og herunder har vi har samlet en række links og videoer, som kan give dig noget inspiration til næste gang du skal lave en bivuak.
Første artikel kommer fra sitet vaerude.dk, der, udover at have lavet denne gode artikel om bivuak, også har en række artikler og guides om friluftsliv.
Hos Rolling Fox kan du finde guides til en række forskellige bivuakker i både billeder og video. Sitet har tests og guides om alt inden for friluftslivet, og her er til mange timers læsning.
Få hjælp på YouTube
YouTube er det helt store bibliotek for alt mellem himmel og jord, og der findes tusindvis af fede videoer med guides til friluftslivet. Vi har fundet tre rigtig gode videoer med tips til at lave forskellige bivuakker og gode knob til at sikre, at den bliver stående i regn og rusk.