Børns rettigheder
På denne side kan du læse om børns rettigheder og om, hvad Det Danske Spejderkorps gør for at markere Børnekonventionens jubilæum.
Aktivitetsmateriale
I forbindelse med børnekonventionens 25 års jubilæum i 2014, blev der udgivet en aktivitetsfolder om børns rettigheder. Den, og andet materiale, kan du finde som download her på siden.
Du kan også finde de 16 aktiviteter i aktivitetsdatabasen på aktiviteter.dds.dk - find dem ved at søge på børns rettigheder.
Børns rettigheder
Børnekonventionen blev vedtaget den 20. november 1989 på FNs generalforsamling. Siden da har mere end 190 lande skrevet under på, at de vil leve op til konventionens artikler. Børnekonventionen sætter blandt andet fokus på børns ret til beskyttelse og overlevelse, børns ret til at lege og dyrke fritidsinteresser og børns ret til ytrings-, tanke- og religionsfrihed.
Du finder hele børnekonventionen her
Børnekonventionens værdier har stor lighed med spejderbevægelsens: Det Danske Spejderkorps er Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse og vores formål er at udvikle børn til vågne, selvstændige mennesker. Gennem spejderarbejdets fokus på fantasi, leg og samarbejde bliver børnene og unge bevidste om værdier som ansvar, medbestemmelse, ytringsfrihed, trosfrihed og inklusion - elementer, der også er centrale i Børnekonventionen.
Partnerskab med UNICEF Danmark
Under korpsrådsmødet i november 2014 indgik Det Danske Spejderkorps en partnerskabsaftale med UNICEF Danmark. Med aftalen lover parterne, at de vil arbejde sammen om at styrke børn og unges trivsel ved at udbrede kendskabet til børns rettigheder. Du kan læse partnerskabsaftalen her
Aftalen fastlægger rammerne for samarbejdet, mens de konkrete tiltag defineres undervejs. Hvis du har lyst til at blive en del af det fremtidige arbejde med børns rettigheder, kan du finde kontaktoplysninger på arbejdsgruppen i højre kolonne. Vi har brug for dig!
Læs om børns rettigheder i Wide #10 2014
Lederne kan læse mere om børns rettigheder og Børnekonventionen i oktoberudgaven af ledermagasinet WIDE: WIDE #10. Der kan blandt andet læses om Langelinjeskolen, som er Danmarks første rettighedsskole (s. 20-23), man kan få inspiration til aktiviteter om børns rettigheder (s. 24-25), eller tage på en tidsrejse i Børnekonventionens 25-årige liv (s. 39), endeligt kan man læse det store interview med UNICEFs ambassadører Nik og Jay (s. 32-38) og meget mere.
Mere om børns rettigheder
Læs om børns rettigheder på spejder.dk