Forløbsforslag:
Møde 1:
- Aktivitet 1: Regler omkring bålet
- Snack: Pandebrød
- Aktivitet 2: Knob og besnøringer: Hvad kan man bruge knob og besnøringer til? Råbåndsknob: Bind dit eget tørklæde
- Aktivitet 3: Kniv: Hvordan bruger man en kniv sikkert. Snitte navnepind.
Møde 2:
- Aktivitet 1: Regler omkring bålet
- Snack: Pandekager
- Aktivitet 2: Knob og besnøringer: Andre opgaver
- Aktivitet 3: Kniv: Hvordan bruger man en kniv sikkert. Snitte små træmænd
Møde 3:
- Aktivitet 1: Regler omkring bålet
- Snack: Popcorn
- Aktivitet 2: Kniv: Hvordan bruger man en kniv sikkert. Snitte bue og pil
- Aktivitet 3: Skyde med bue og pil
Tips og idéer:
Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem nye familiespejdere og de, der har flere år på bagen. Til de ældre kan man igangsætte aktiviteter, som fortsat handler om de primære spejderaktiviteter, men som har et lidt sværere niveau, så spejderne ikke føler, at de skal lave de samme aktiviteter mange gange i træk.
Familiespejdforælderen:
Man bør fra starten beskrive forældrenes rolle, når de er til familiespejd. Forældre kan hurtigt komme til at overtage aktiviteterne for deres børn, da de jo ofte er hurtigere og bedre til det. Fx er det lettere, hvis far eller mor laver pandekagedejen, men det er jo netop konceptet (Learning by doing), at det er børnene, der skal lære gennem aktiviteterne, så det er vigtigt, at forældrene støtter deres børn i stedet for at overtage aktiviteterne.
Alle aktiviteter er selvfølgelig målrettet spejderne, men det er også vigtigt at tænke forældrene ind i aktiviteterne, så der også er noget for dem. For hvis både børn og forældre hygger sig, så tager forældrene også børnene med næste gang.
Baser frem for stram tidsplan:
Når man holder familiespejdermøder, kan man med fordel have forskellige aktivitetsbaser, som familierne kan gå til og fra. På denne måde kan familierne fordybe sig i de aktiviteter, som de synes er mest interessante, og følge de små spejderes temperament.