I forløbet "Detektiv" skal dine juniorer gennem fire møder være detektiver og opklare et mysterie gennem traditionelle detektivmetoder som at finde fingeraftryk, aflæse koder og snige sig af sted. Spejderne skal arbejde tæt sammen i patruljen og tænke kreativt, samtidig med de lærer nogle færdigheder, de får gavn af.
Forløbet er opbygget således, at de første tre møder går på detektivtræning. På det fjerde møde skal spejderne ud og bruge, hvad de har lært, for at opklare mysteriet om det forsvundne flag.
Nedenunder finder du beskrivelser af de enkelte mødeforløb samt links til dokumenter, hvor møderne er beskrevet til fulde.
FØRSTE MØDE: Hemmelige rum og fingeraftryk
På jeres første møde introduceres spejderne til planen for detektivforløbet, de lærer at lave fingeraftryk og bruger det til at finde lederens fingeraftryk.
ANDET MØDE: Snigemødet
Spejderne lærer at snige sig ubemærket rundt og at analysere et gerningssted. De skal bruge deres viden til at komme tæt på et par gerningsmænd, der er ved at planlægge en forbrydelse.
Se også Bilag 1 - Aflytningstjekliste
TREDJE MØDE: Koder og spor
Her skal spejderne både lære selv at lave koder og hemmelige tegn, men også forsøge at løse koder, som er lavet af forbrydere.
Se også Bilag 2 - Koder og sportegn
FJERDE MØDE: Mysteriet skal opklares
På dette møde skal spejderne bruge alle deres detektivfærdigheder til at opklare et mysterium.
Se også Bilag 3 - Fingeraftryk besked fra politiet