Introduktion til den fælles organisation
Fællesorganisationen er betegnelsen for de mange frivillige og ansatte, der, på korpsniveau, er med til at skabe gode rammer for arbejdet i grupper og divisioner. Fællesorganisationen står for at skabe forskellige projekter, kurser, oplevelser og meget mere for grupper, medlemmer, spejdere og frivillige.
Indsatserne dækker fx over:
- at udbyde kurser, uddannelse og inspiration for både spejdere og ledere
- at producere opdateret programmateriale og nye aktiviteter
- at tilbyde inspiration og hjælp til gruppeudvikling
- at sikre gode rammevilkår for grupper ift. økonomi, lovgivning og vilkår (fx knivlov)
- at tilbyde magasiner, videoer, webindhold m.m. henvendt til både spejdere og ledere
- at sikre gode faciliteter til spejderaktiviteter og -ture
- at varetage og løfte det internationale spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps
- at initiere og varetage samarbejder og projekter med andre organisationer
- at skaffe ekstern funding til projekter, materialer m.m. i Det Danske Spejderkorps
- at arbejde med national synlighed i pressen, over for politikere m.m.
Fællesorganisationen er organiseret i netværk. I det følgende kan du se, hvilke netværk, der er, hvad de arbejder med, hvem der er med samt hvordan du får fat i netværket.
Hvis du har et projekt, du gerne vil starte op i Det Danske Spejderkorps, er det en god ide at tage kontakt til det relevante netværk. Er du langt med din ide, kan du udfylde en projektskabelon, som er en hjælp til at komme rundt om flere perspektiver på din ide.
Vil du gerne være med i Det Danske Spejderkorps uden at have en ide eller projekt, kan du henvende dig til det netværk, du synes lyder interessant. Du kan læse lidt mere om, hvad der også sker i Det Danske Spejderkorps om at være frivillige eller skrive til info@dds.dk, som besvares af ansatte på korpskontoret, der vil være behjælpelige med at guide dig i en retning.